Seks anbefalinger efter Germanwings-styrt

Den franske havarikommission har offentliggjort den endelige rapport efter Germanwings-ulykken, hvor en pilot ved et selvmord sendte 149 uskyldige mennesker i døden. Der er seks konkrete anbefalinger i rapporten.

Om ni dage – den 24. marts – er det præcis et år siden at et Airbus A320-fly fra Germanwings med 150 mennesker ombord styrtede ned i De Franske Alper. I første omgang var det en stor gåde, hvad der egentlig forårsagede flystyrtet, indtil optagelser fra flyets sorte bokse af lyden i cockpittet i minutterne før styrtet afslørede, at den ene af de to piloter var blevet låst ude fra cockpittet. Han forsøgte tilsyneladende desperat at smadre cockpitdøren med en økse inden flyet ramte et bjerg. Pludselig stod det klart for hele verden, at flyet var blevet brugt af styrmanden til at begå selvmord.

Det var altså hverken vejret, teknikken eller menneskelige fejl, der havde forårsaget styrtet. Det var resultatet af en overlagt handling. Det viste sig hurtigt, at flyets tyske styrmand tidligere havde haft en depression og var i behandling for selvmordstanker.

Nu er den franske havarikommission kommet med en række anbefalinger der skal mindske risikoen for at en selvmordstruet pilot bruger et fly til at begå selvmord med.

Afsløre psykiske lidelser
For det første hæfter havarikommissionen sig ved, at mental uarbejdsdygtighed ikke behandles på samme måde som fysisk uarbejdsdygtighed. Den foreslår derfor, at der indføres strengere mål for at afsløre potentielt usikre psykiske lidelser. De fleste flyvemedicinske eksperter mener ifølge havarikommissionen, at dybdegående psykologiske tests for at opdage alvorlige psykiske sygdomme er uhensigtsmæssige. Og at test for psykiske lidelser som en del af den rutinemæssige periodiske flyvemedicinske vurdering af piloter, hverken er produktiv eller omkostningseffektivt.

Den franske havarikommission påpeger imidlertid, at det kan være nyttigt til regelmæssigt at evaluere den mentale sundhed hos piloter med en identificeret psykisk sygdom.

For det andet bør myndighederne rutinemæssigt analysere episoder, hvor piloter bliver uarbejdsdygtige mens de flyver. Især i forhold til episoder forårsaget af psykiske problemer.

Frygtede at miste licens
For det tredje bør det få mindre konsekvenser end i dag, når en pilot får frataget sit licens. Germanwings-piloten gik ikke til flyvelægen eller sin arbejdsgiver med oplysningerne om sin mentale helbredstilstand. Det skyldtes ifølge den franske havarikommission, at han frygtede at miste sit licens og sin indkomst.

Kommissionen foreslår derfor, at flyselskaber bliver bedre til at tilbyde attraktive stillinger på jorden, som piloterne kan passe indtil de er klar til at komme i luften igen. Desuden bør flyselskaberne også se på om forsikringsdækningen ved tab af licens kan strækkes, så den dækker i flere år end det ofte er tilfældet i dag.

For det fjerde bør de europæiske luftfartssikkerhedsmyndigheder, European Aviation Safety Agency (EASA), se på hvordan det sikres, at piloter på antidepressiv medicin ikke skjuler det for deres arbejdsgiver eller helt nægter at tage medicinen.

Et centralt princip
Balancen mellem den lægelige tavshedspligt og den offentlige sikkerhed er også noget de europæiske luftfartssikkerhedsmyndigheder bør se på. Normalt er medicinsk fortrolighed ellers et centralt princip i at sikre tilliden mellem læger og patienter. Det faktum, at folk opfordres til at søge rådgivning og behandling, med garanti for, at deres personlige oplysninger vil blive behandlet fortroligt, gavner samfundet som helhed samt den enkelte, fastslår den franske havarikommission.

Dog kan den offentlige interesse også varetages ved at videregive oplysninger for at beskytte enkeltpersoner eller samfundet fra risikoen for alvorlig skade. Personlige oplysninger bør derfor oplyses i offentlighedens interesse, selv uden patienternes samtykke, hvis fordelene for en person eller for samfundet af videregivelse opvejer både den offentlige og patientens interesse i at holde oplysningerne fortrolige.

Overvinde stigmatisering
Undersøgelser i forbindelse med styrtet har desuden vist, at styrmanden ikke har søgt nogen form for flyvemedicinsk rådgivning, på trods af begyndende symptomer, der kunne være i overensstemmelse med en psykotisk depressiv episode. Dette er ifølge den franske havarikommission sandsynligvis et resultat af vanskeligheder ved at overvinde den stigmatisering, der er knyttet til psykiske sygdomme, og udsigten til at miste sin medicinske certificering og dermed sit job som pilot.

Kommissionen opfordrer EASA til at sikre, at europæiske flyselskaber fremmer etableringen af såkaldte peer-støttegrupper for at give piloter, deres familier og kammerater mulighed for at rapportere og diskutere personlige og psykiske problemer, med sikkerhed for, at oplysningerne vil forblive fortrolige.

Adskillige flyselskaber havde allerede inden ulykken indtraf retningslinjer der sikrer, at der altid er to personer i cockpittet. Mange andre flyselskaber fik sådanne retningslinjer på plads umiddelbart efter Germanwings-styrtet.