Sidste rejse for Mr. Maersk Air

NEKROLOG: Med Bjarne Hansens død har dansk luftfart mistet en af sine mest markante skikkelser nogensinde. Vi har sammensat et portræt af sporvognskonduktørens søn, der opnåede at blive skibsreder og partner i Danmarks største virksomhed.

Store Bededag nåede den triste meddelelse om Bjarne Hansens død store dele af den danske rejse- og luftfartsbranche. En kræftsygdom betød et alt for tidligt farvel til livet for Bjarne Hansen, der døde i torsdags på Hospice Sankt Lucas ved København i en alder af 72 år. Den aktive og respekterede erhvervsmand dedikerede i et halvt århundrede sit liv til den syvtakkede stjerne med hovedparten af tiden hos Maersk Air, som var hans ”barn”.

Bjarne Hansen selv blev født den 22. juni 1940. Moderen var Inger Hansen, og faderen Laurits Ove Hansen var landarbejder. Men i 1939 flyttede familien til København, hvor faderen blev konduktør og siden vognstyrer ved Københavns Sporveje.

Familien boede på Svanemosegårdsvej på Frederiksberg, og her voksede den unge Bjarne Hansen op. Underskolen blev gennemført på Fuglevangsvejens Skole, hvorefter det var tid for Realeksamen på Frederiksberg Gymnasium. Lærerne mente, at en Studentereksamen ville være den rigtige vej, men økonomiske forhold derhjemme satte en begrænsning for de muligheder.

I stedet besluttede Bjarne Hansen sig for at søge ind til henholdsvis ØK, A.P. Møller og Carlsberg, idet han gerne ville til udlandet at arbejde. Carlsberg svarede aldrig på ansøgningen, ØK vendte først tilbage efter en måneds tid, mens A.P. Møller reagerede med det samme. Dermed var vejen lagt til en lyseblå karriere.

Personlig assistent for Hr. Møller
Den 15. juli 1957 startede Bjarne Hansen på tre års elevtid ved rederiets hovedkontor på Kgs. Nytorv. Første afdeling var Skibsinspektionen, der varetog den praktiske planlægning af udskiftning af officerer og mandskab på rederiet skibe. Efter et år var Maskininspektion næste skridt på vejen, men allerede efter 14 dage blev Bjarne Hansen hentet tilbage til Skibsinspektion, da afdelingslederen var blevet bortvist, og den 18-årige elev blev i stedet sat til at varetage opgaverne. Sidenhen blev der fundet en afløser, og elevtiden kunne planmæssigt afsluttes i Kontrolafdelingen, der tjekkede bilag og regnskabsbøger fra skibene.

Efter endt elevtid kaldte værnepligten, der blev aftjent ved Den Kgl. Livgarde. Undervejs bevarede Bjarne Hansen tilknytningen til A.P. Møller og kunne træde direkte ind i et job i tankafdelingen efter endt militærtjeneste. Efter et årstid blev han udnævnt til tankbefragter, indtil han to år senere umiddelbart før juleferien fandt sin stol optaget af en kollega, der var blevet bedt om at afløse ham.

Først få dage senere fulgte en forklaring, da den 23-årige Bjarne Hansen blev kaldt til Mærsk Mc-Kinney Møllers kontor. Han var blevet udnævnt til personlig assistent for skibsrederen og skulle starte den 2. januar 1964 i juniorsekretariatet.

Projekt luftfart
Bjarne Hansen første skridt til en karriere indenfor luftfart blev reelt taget, da han fik til opgave at købe et forretningsfly til rederiet. I foråret 1967 anskaffede A.P. Møller Gruppen således et Hawker Siddeley HS-125 jetfly, der blev døbt Jette Mærsk. Bjarne Hansen havde blandt andet ansvaret for booking, vedligeholdelse, betaling af start- og overflyvningsafgifter og pilotlønninger. Det fik Bjarne Hansen til at udvikle en idé om, at rederiet skulle gå ind i luftfart. Først i tredje forsøg lykkedes det at overbevise Hr. Møller om projekt luftfart, der således i sommeren 1969 kunne lette fra skrivebordsskuffen med den 29-årige Bjarne Hansen som salgschef.

Grundlaget for det nye flyselskab blev skabt gennem opkøb af Falck Flyvetjeneste A/S i foråret 1969, hvormed A.P. Møller Gruppen overtog fire fly og hangarfaciliteter i Kastrup Lufthavn tillige med koncessionen på indenrigsruterne til Odense og Skrydstrup. Senere på året overtog Maersk Air fra Cimber Air koncessionen på ruten mellem København og Stauning. Så var man i gang.

Første års omsætning var blot 14 mio. kroner, men herfra gik det meget stærkt. Da Bjarne Hansen i en alder af 32 år blev forfremmet til salgsdirektør, stod der oktober 1972 i kalenderen, og Maersk Air var da vokset til et selskab med næsten 500 medarbejdere.

Et mislykket eventyr med en fejlsatsning og et samlet tab på 100 mio. kroner i charterrejsebureauet Unisol førte til, at Maersk Airs pengekasse i slutningen af 1980 var ved at være tom. Det kostede den norske direktør Johan Paus jobbet, mens den 40-årige Bjarne Hansen i stedet kunne tiltræde den 1. maj 1981 som yngste administrerende direktør nogensinde i et europæisk flyselskab.

Succesfuld luftfartsdirektør
Her formåede han at redde Maersk Air ud af krisen, og i løbet af de følgende fem år blev omsætningen fordoblet, et underskud vendt til et trecifret oveskud, mens antallet af medarbejdere voksede med 50 procent.

I begyndelsen af 1990´erne indledte Maersk Air en satsning på udenrigsruterne fra Jylland, da EU´s anden luftfartspakke havde åbnet for den tiltrængte liberalisering af luftfarten. Trods en svær start, hvor Golfkrigen lagde en dæmper på efterspørgslen, formåede Maersk Air at holde fast. De flotte resultater for de lyseblå fly blev bemærket, også i hovedkvarteret hos SAS i Stockholm, der i november 1993 måtte sig farvel til koncernchef Jan Carlzon efter det mislykkede Alcazar-projekt. Her blev Bjarne Hansen kontaktet og bedt om at overeje stillingen som koncernchef for ærkerivalen, men det blev et pænt nej tak, mens Jan Stenberg i stedet måtte løfte arven efter ”verdens bedste Carlzon”.

Da Maersk Air kunne fejre 25 års jubilæum i 1995 var det en solid og veldrevet virksomhed, som Bjarne Hansen stod i spidsen for. Flyflåden var blandt de yngste i verden, og omsætningen var nået op i nærheden af 2,25 mia. kroner med pæne overskud og årlige udbyttebetalinger. Samtidig var der tilkommet aktiviteter indenfor fragtflyvning, helikopterflyvning samt aktiviteter på landjorden med et erhvervsrejsebureau, ejerskabet af Cargo Center Copenhagen (CCC) samt en aktiepost på 15 procent i Copenhagen Airport Shopping Center. Bjarne Hansen var som leder af Maersk Air blevet en succes, og det blev året efter belønnet med ridderkorset af Dannebrogsordenen.

I 1997 kunne Bjarne Hansen fejre sit 40-års jubilæum i A.P. Møller Gruppen. Men blot 14 dage efter sit jubilæum indkaldte Bjarne Hansen til medarbejdermøde den 4. august 1997. Her stod 300 ansatte som sild i en tønde i kantinen i Dragør og fik meddelelsen om, at Bjarne Hansen trådte tilbage fra Maersk Air for at blive administrerende direktør i boredivisionen Maersk Contractors, der var et selvstændigt forretningsområde i A.P. Møller – Mærsk. Samtidig ville han blive udpeget til ny bestyrelsesformand for Maersk Air.

”Jeg vil bede jer passe godt på Maersk Air fremover,” var Bjarne Hansens udgangsreplik ved medarbejdermødet, hvor mange medarbejdere var stærkt bevægede.

Sådan kom det dog ikke til at gå.

Kartelsagen
Mens Bjarne Hansen var travlt beskæftiget med sine nye opgaver i Maersk Contractors havde ledende medarbejdere i Maersk Air forberedt et økonomisk og strategisk fornuftsægteskab med ærkerivalen SAS. Et overraskende samarbejde, der blev præsenteret på et fælles pressemøde i oktober 1998. Hovedpunkterne i aftalen var, at Maersk Air og SAS indgik en omfattende codeshare-aftale fra sommertrafikprogrammet start den 28. marts 1999, ligesom Maersk Air blev tilsluttet SAS EuroBonus loyalitetsprogrammet. Men der eksisterede tilsyneladende en formel aftale tillige med en uformel aftale mellem parterne. Sidstnævnte viste sig sidenhen at være en markedsdelingsaftale.

Imens alt dette skete, havde Bjarne Hansen gennemført en vellykket turnaround i Maersk Contractors og blev i 1999 udnævnt som skibsreder og partner i Firmaet A.P. Møller, der er det overordnede ledelsesselskab for hele A.P. Møller – Mærsk. Sporvognskonduktørens søn havde dermed indtaget den højeste post i Danmarks største virksomhed.

Men EU-Kommissionen havde i mellemtiden fået kig på det nye samarbejde mellem SAS og Maersk Air, blandt andet efter en henvendelse fra administrerende direktør Niels Sundberg fra Sun-Air i Billund, der følte sin forretning truet af samarbejdet mellem de to flyselskaber. EU-Kommissionen efterforskede i al stilhed sagen, og den 15. juni 2000 mødte politi og de såkaldte karteljægere fra EU´s konkurrencemyndigheder op på hovedkontorerne hos SAS og Maersk Air for at foretage en razzia, der skulle tilvejebringe beviser i sagen.

Sagen gik sin gang, og EU-Kommissionen kunne i slutningen af januar 2001 aflevere sin klagepunktsmeddelelse til Maersk Air og SAS. Dommen faldt den 24. juli samme år, hvor EU-Kommissionen fastslog, at der var indgået en ulovlig markedsdelingsaftale mellem de to flyselskaber. Den hemmelige aftale kostede bøder på henholdsvis 292 og 97 mio. kroner til SAS og Maersk Air.

Bjarne Hansen kontaktede Mærsk Mc-Kinney Møller og meddelte, at han ville vedstå sig sit ansvar og ønskede at træde tilbage. Det var Hr. Møller enig i, men ønskede at Bjarne Hansen forblev i koncernen. Facit blev derefter, at Bjarne Hansen udtrådte af Maersk Airs bestyrelse samt fratrådte som partner i Firmaet A.P. Møller. I stedet blev Bjarne Hansen ny chef for A.P. Møller Gruppens aktiviteter i Asien med base i Singapore. Her skulle han stå i spidsen for 7.000 ansatte i 20 lande.

Bjarne Hansen havde i sin tid som assistent for Hr. Møller lært, at man skulle være villig til at tage et ansvar, også for de ting, der gik galt. Derfor var han heller ikke et øjeblik i tvivl om, at han udadtil skulle tage ansvaret, selvom det nok tildels var uforskyldt.

”Ansvaret er hos bestyrelsesformanden, og hvis en bestyrelsesformand ikke har kendt nok til sagen, så har han sovet i timen. Man kan ikke gradbøje ansvar.”

Kartelsagen betød også, at administrerende direktør Ole Dietz måtte fratræde hos Maersk Air, mens vicekoncernchef Vagn Sørensen fik en fyreseddel fra SAS, da det blev afdækket, at han havde haft kendskab til den ulovlige markedsdelingsaftale.

Farvel til A.P. Møller – Mærsk
Efter et par år i Singapore fandt Bjarne Hansen, at tiden var inde til at forlade A.P. Møller – Mærsk efter 46 års virke i koncernen. I efteråret 2002 meddelte han topchefen Jess Søderberg, at han ønskede at fratræde sin stilling. Den 8. august 2003 afleverede han nøgler og adgangskort til rederiets Asien-hovedkontor i Singapore og satte kursen mod Danmark for at begynde et nyt kapitel i sit forretningsliv.

Allerede i 2003 var Bjarne Hansen blev valgt ind i bestyrelsen for Københavns Lufthavn, som han overraskende forlod i maj 2005 for at blive bestyrelsesformand i Billund Lufthavn. Den lufthavn han i spidsen for Maersk Air havde været med til at gøre til Vestdanmarks største. Formandsposten bestred Bjarne Hansen frem til sin død.

Industriselskabet V.T Holding fik i maj 2003 også glæde af Bjarne Hansen som bestyrelsesformand, og i januar 2006 fik han et comeback som koncernchef for fødevarevirksomheden F. Uhrenholt i Middelfart. Her gennemførte han en vellykket turnaround, og kunne aflevere virksomheden til den 34-årige Sune Uhrenholt, som fik knapt to års effektiv direktøroplæring hos Bjarne Hansen.

I mellemtiden havde Bjarne Hansen med stor tristhed måttet se til fra sidelinjen, da han ”barn” Maersk Air var kommet i økonomisk uføre på grund af ændrede markedsbetingelser og en uklar strategi. Den 30. juni 2005 meddelte Sterling Airlines, at man ville overtage samtlige aktiviteter i Maersk Air og dermed skabe Nordens største lavprisflyselskab. Det blev afslutningen på epoken med de lyseblå fly med den syvtakkede stjerne på halen. Da Sterling Airlines ydermere gik konkurs i slutningen af 2008, blev den sidste glød af Maersk Air slukket. Ånden lever dog stadig i MA-X, der er en forening af omkring 200 tidligere ansatte, der mødes hvert år i september for at mindes den glade tid med Bjarne Hansen og Maersk Air.

Selv har Bjarne Hansen ikke været meget for at tale om kartelsagen og Maersk Air efter sin afsked med A.P. Møller – Mærsk. Det skete dog ved en enkelt lejlighed på Comwell Hotel i Middelfart i juni 2008 til en konference om dansk luftfart arrangeret af rejsekonsulentvirksomheden Travelbroker.

”Jeg har altid undret mig over, at ingen nogensinde stillede mig et eneste spørgsmål vedrørende de 4.000 papirer, der blev beslaglagt ved razziaen, hverken ved et møde, per telefon, mail eller på anden vis. Kunne denne komplicerede sag virkelig være så krystalklar for EU, at man ikke havde brug for nogen som helst kommentarer eller opklarende spørgsmål? Eller ville man ikke have nogen forklaring? Havde man besluttet sig forud for raidet? Det spørgsmål må hænge i luften,” sagde Bjarne Hansen i sommeren 2008. Og det gør det stadig!

Udtalelsen kom som en del af et indlæg på konferencen, hvor Bjarne Hansen for første gang havde fortalt sin personlige version af historien om Maersk Air. Et indlæg som betød meget for Bjarne Hansen, der til dagens anledning var ledsaget af hustruen Alice og datteren Pernille.

I salen sad omkring 80 ansatte i den danske rejse- og luftfartsbranche, hvoraf mange var tidligere kolleger. Det var derfor en noget berørt Bjarne Hansen, der gik på talerstolen og skulle fortælle historien om den virksomhed, som han havde viet det meste af sit liv til. Dagen efter tikkede en mail ind til denne artikels forfatter, der var arrangør af konferencen.

”Jeg fik mange venlige kommentarer omkring mit indlæg og mødte nogle, som bagefter havde brug for en lille ’time-out’ for at få styr på følelserne. Det var ej heller mit nemmeste indlæg,” skrev Bjarne Hansen.

Dengang i 2008 var Bjarne Hansen stadig i fuld vigør med en halv snes bestyrelsesposter. Han havde bestemt ingen planer om at skulle trappe ned.

”Prøv at se hr. Møller, der er oppe i halvfemserne, han klarer det jo strålende, så jeg stopper først den dag, Vorherre synes, det er tid,” sagde Bjarne Hansen dengang.

Desværre kaldte Vorherre alt for tidligt.

Foto: Preben Jack Petersen