Skjulte sig i hjulbrønd på flyvning fra Cuba til Madrid

Liget af en ung cubansk mand blev i sidste uge fundet i en hjulbrønd på et Airbus A340-600 fly fra Iberia. Flyet havde tilbagelagt den 9 timer lange flyvning fra Havana til Madrid med den cubanske flygtning skjult i hjulbrønden.

Hvert år fosøger mange cubanske statsborgere at søgefriheden udenfor den caribiske ø-stat, der af mange karakterises som et klassisk kommunistisk diktatur.

I sidste uge forsøgte en ung cubansk mand på 23 år såldedes at gentage en bedrift, som en landsmand med succes gennemførte for mere end 40 år siden.

Den unge cubaner gemte sig ombord i hjulbrønden på et Iberia A340-600 fly, der den 12. juli kl. 22.50 forlod Havana José Marti International Airport med Kurs mod Madrid.

Ved inspektionen af flyet efter ankomsten i Madrid-Barajas Airport blev liget af den unge cubaner fundet medkvæstelser i hovedet og på brystkassen. De spanske myndigheder har efterfølgende iværksat en obduktion, der skal afsløre den mere præcise dødsårsag.

Overlevede flugten fra Cuba

Den 3. juni 1970 foretog en ung 17-årig cubaner ved navn Armando Socarras en tilsvarende handling. Han gemte sig i hjulbrønden på et DC-8 fly fra Iberia sammen med hans 16-årige kammerat Jorge Pérez Blanco,

Armando Socarras overlevede turen gemt i i DC-8 flyets hjulbrønd, men var næste frosset ihjel, da han blev fundet efter ankomsten i Madrid. Ifølge beretninger døde kammeraten, der var skjult i den anden hjulbrønd, men det er der stadig usikkerhed om, at idet andre hævder, at han blev opdaget af myndighederne inden flyets afgang og sidenhen blev sat i fængsel på Cuba.

Den fantastiske beretning fra Armando Socarras, der blev verdenskendt for sin heroiskeflugt til Madrid, kan findes fra dette link.