Spies inspireret af britisk loyalitetsprogram

Danmarks to største aktører inden for henholdsvis rejser og detailhandel går sammen om et nyt bonussystem, der synes inspireret af det britiske Avios-program. Fremover kan 1 million medlemmer af detailhandelskæden CoopPlus optjene point når de køber rejseoplevelser hos Spies Rejser.

I sidste måned indførte British Airways og spanske Iberia det fælles bonus- og loyalitetsprogram Avios til erstatning for de velkendte programmer Airmiles, British Airways Executive Club og Iberia Plus.

Medlemmer af Avios-programmet kan blandt andet bruge optjente point til rejser hos Kuoni og optjene point ved billeje ved Avis, benzinkøb hos Shell, online shopping hos eBay eller når man handler dagligvarer hos den britiske supermarkedskæde Tesco.

Og netop kombinationen af rejser og detailhandel går igen i et nyt samarbejde mellem Danmarks største rejsearrangør og Danmarks største indenlandske detailhandelskæde.

Det er Spies Rejser, derhar indgåeten omfattendesamarbejdsaftale med Coop, der har 1.100 butikker landet over. Under den nye aftale kan omkring en million medlemmer af FDB, som er tilmeldt fordelsprogrammet CoopPlus, optjene point til deres medlemskonto, når de køber en rejse hos Spies.

“Disse point kan anvendes til indkøb blandt hele sortimentet på CoopPlus’ hjemmeside. Point gives på alle rejser i Spies’ program. Bonuspointene kommer oven i alle andre eventuelle rabatter,“ siger administrerende direktør Jan Vendelbo i Spies.

Attraktive tilbud

Udover at give ekstra point ved køb af rejser vil Spies løbende tilbyde attraktive specialtilbud og unikke rejseoplevelser til medlemmerne af CoopPlus.

“CoopPlus er et professionelt drevet program med bred appel, som matcher vores profil og målgruppe perfekt. Samtidig ser vi store muligheder for at præsentere bredden i vores rejseprogram for endnu flere danskere. Spies har jo i mange år været kendt som Danmarks førende arrangør af sol-ferier, men de seneste år har vi sideløbende også satset på pris-billige storbyferiepakker med rutefly. Og netop dette miks tror jeg passer rigtig godt til CoopPlus-deltagerne,“ siger Jan Vendelbo.

Coop har i en årrække haft et godt samarbejde med rejsebranchen, og salgschef Kim Fürstling hos Coop ser samarbejdet som unikt da det kombinererDanmarks største aktører inden for henholdsvis rejser og dagligvarer.

“Aftalen med Spies giver deltagere i CoopPlus adgang til langt flere rejser, end de nogensinde tidligere har haft adgang til i fordelsprogrammet. Og så tilbydes deltagerne fordele oven i de attraktive tilbud, som Spies i forvejen tilbyder. Jeg har store forventninger til samarbejdet,“ siger Kim Fürstling fra Coop Danmark A/S.

Spies indgår indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland, flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia samt hotelselskabet Resorts & Hotels. Selskabet indgår idet børsnoteredeThomas Cook Group plc med 22 milioner rejsende.

Coop driver blandt andet kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Fakta og Irma. Coophar sammen med de selvstændige brugsforeninger en årlig omsætning på omkring 50 milliarder kroner og 35.000 medarbejdere.