Stærk vækst i rejser mellem Norden og USA

I alt 20 flyselskaber har åbnet 28 nye ruter fra Europa til Nordamerika i sommmertrafikprogrammet 2011. Ruter til og fra Norden repræsenterer op imod en fjerdedel heraf og understreger det store markedspotentiale i forhold til befolkningstallet. Discover America forventer nordisk besøgsrekord til USA i 2011.

(OPDATERET)

Noget kunne tyde på, at 2011 bliver et rekordår i forhold til antal nordiske besøgende til USA. Det er deri hvertfald skabt grundlag for gennem øget udbud af flysæder fra de nordiske lande til USA samt gennem udviklingen i de nordiske valutaer i forhold til den amerikanske dollar, hvilket p.t. gør det billigt at opholde sig i USA.

Ser man på flykapaciteten mellem Europa og USA er 28 nye ruter etableret eller under etablering i den indeværende sommerfartplan. Det svarer til, at i alt 20 luftfartsselskaber har etableret 126 ugentlige nye frekvenser. Heraf repræsenterer nye ruter mellem Norden og USA omkring 22 procent heraf.

Der er bl.a. den nye SAS-rute mellem Oslo og New York, der dominererer den nordiske statistik samt American Airlines-ruten mellem Helsinki og Chicago. Herudover har Delta Air Lines, Icelandair og Iceland Express tilsammen etableret samlet 14 nye frekvenser mellem Keflavik-lufthavnen i Reykjavik og henholdsvisBoston, Chicago, New York og Washington.Endelig har Icelandair dubleret selskabets daglige afgange mellem Keflavik og destinationerne Boston og New York.

“Danmark og det nordiske marked rangerer totalt set som nummerfire på listen over internationale ankomster fra Europa, hvilket gør os meget interessante hos amerikanerne,“ fortæller Karin Gert Nielsen, der er direktør i brancheorganisationen Discover America Denmark.

I 2010 var der således 1.002.779 ankomster i USA fra de nordiske lande, hvilket svarer til 4,09 procent af den samlede befolkning i Norden på 24,5 millioner. Det er en dobbelt så høj andel som eksempelvis Tyskland og Frankrig, hvor kun omkring to procent af den samlede befolkning rejste ind i USA sidste år.

Det er Norge og Sverige, der har båret stigningen fra 2009 til 2010 med en vækst i besøgstallet til USA på omkring 15 procent. I 2010 rejste 258.788 danskere ind i USA, hvilket repræsenterer en stigning på 5 procent i forhold til året før.

Ifølge Discover America er halvdelen af alle indrejste fra Norden turistrejsende, mens 25 procent er på forretningsrejse, mens de resterende 25 procent er besøgsrejsende og studerende.

Forventning om besøgsrekord i 2011

Med enøjeblikkelig dollarkurs på lidt mere end 5 danske kroner, kan der megetvel blive sat nordisk besøgsrekord i USA i2011. I 2002 – året efterterrorangrebet i New York den 11/9 2001 – indrejste 500.325 fra de nordiske lande til USA, hvilket var det laveste antal i nyere tid. I 2011 vil dette tal være mere end fordoblet.

“Der er forecastet en stigning på 5 – 6 procent fra Norden i 2011, men personligt tror jeg, at vi kommer op i nærheden af 8 til 10 procent,“ vurderer Karin Gert Nielsen på baggrund af tilbagemeldinger fra rejsebureauer og tour-operatører.

Discover America-direktøren tror ikke, at angsten for nye terroraktioner efter Osama Bin Laden´s død vil skræmme USA-rejsende væk. “Det er naturligvis svært at spå om. Terroraktioner kan ske alle steder i verden og når som helst.
Jeg tror ikke, at det får den store indflydelse. Vi lader os i stedet styre af de oplevelser, som vi gerne vil have.“