Stefan Vilner tilbage i dansk luftfart

Den tidligere kommercielle direktør i Sterling Airlines, Stefan Vilner, er netop tilrådt som bestyrelsesmedlem i North Flying i Aalborg, der er Skandinavien største taxiflyselskab.

En afden danske rejse- og luftfartsbrancheskendte skikkelser får nu come back i et dansk luftfartsselskab. Der er tale om Stefan Vilner (43), der tidligere har været salg-og marketingchef i Go Fly Ltd. (dengang ejet af British Airways) samt kommerciel direktør i Sterling Airlines frem til maj 2007.

Denne gang bliver det i noget mindre rammer, at Stefan Vilner skal udøve sin ekspertise. Han er netop indtrådt i bestyrelsen for både North Flying A/S og holdingselskabet Nordic Air A/S.

Senest har Stefan Vilner været CEO for det irske lavpris-taxaflyselskab JetBird Ltd, men opsagde denne stilling tidligere på året ,da det stod klart, at selskabet ikke ville opnå den finansielle styrke til at realisere sine ekspansive ambitioner indenfor den planlagte tidsramme.

“Stefan Vilner har et ønske om at anvende sin store viden fra rejsebranchen i bestyrelsesarbejde for solide, spændende virksomheder gerne indenfor luftfart, og i North Flying A/S er vi stolte over at være en af disse selskaber,“ siger administrerende direktørPer Wistisen.

Bestyrelsen i North Flying A/S består herefter af direktør John P Jensen, advokat Aage Tang-Andersen, hoteldirektør Peter Christian Jensen, samt direktør Stefan Vilner.

North Flying A/S er Skandinaviens største og Danmarks ældste taxaflyselskab. Ved siden af taxiflyvning beskæftiger selskabet sig også med ambulanceflyvning, luftfragt, luftfotografering og reklameflyvninger.

I seneste regnskabsår 2009/10 omsatte North Flying for 75,8 millioner kroner, men måtte nøjes med et resultat på kun 255.000 kroner. Selskabet har ca. 45 ansatte og er ejet af Nordic Air A/S, der igen har John P. Jensen Holding A/S somhovedaktionær.

Foto: Stefan Vilner er tilbage i dansk luftfart – i første omgang som bestyrelsesmedlem i North Flying.