Stigende antal danskere rejser til Kenya

Karen Blixens tidligere kaffeplantage og fantastiske safarioplevelser med vilde dyr. Det er nogle af de attraktioner, der hvert år trækker tusindvis af danskere til Kenya. 2011 viste en fremgang på over 13 procent til næsten 12.000 danske turister i det østafrikanske land.

Turisterne vender i stigende grad tilbage til Kenya, og det gælder også de danske gæster.

Sammenlagt øgede Kenya i 2011 antallet af turister med 15,4 procent til 1.265.136. En del af den vækst blev absorberet af Jomo Kenyatta International Airport, der gik frem medhele 19,5 procent til 1.030.436 ankommende personer.

Og det er ikke mindst også de nordiske landeder gik frem med samlet set13,5 procent til over 41.000 turister.

Og fremgangen kom både fraDanmark, Norge, Sverige og Finland.

I 2010 havde Danmark således 10.305 personer, der rejste til Kenya, mens dette tal var steget 13,5 procent til 11.698 i 2011.

Finland gik frem med 10,1 procent til 4.385 personer, mens antallet af turister fra Norge til Kenya steg med 14,3 procent til 10.150 personer. Sverige var det største nordiske land i absolutte tal med 14.983 turister til Kenya i 2011.

Kenya dækker et areal på over 580.000 kvadratkilometer og grænser op til Etiopien, Somalia, Sydsudan, Tanzania og Uganda.

Kenya er for mange ensbetydende med fantastiske safari-oplevelser og ikke mindst for mange danskere er der en særlig tilknytning, idet forfatteren Karen Blixen fra 1914 til 1931 drev en kaffeplantage ved bjerget Ngong, syd for hovedstaden Nairobi.

Tilbage på niveauet før krisen

Generelt oplever Kenya en vækst, der har bragt antallet af turister tilbage på niveauet førkrisen i 2007, hvor uroligheder efter et valg skræmte turisterne væk. Ved udgangen af 2011 havde man genetableret turiststrømmen for over 87 procent af markederne.

Især Storbritannien indtager en fremtrædende rolle med 203.290 turister, der rejste til Kenya i 2011, men også USA med119.615 turister skiller sig ud.

Og ikke mindst bruger turisterne flere penge end tidligere. Omfanget af turisternes forbrug steg således med næsten 33 % i 2011.

Den tidligere engelske koloni ved navn Britisk Østafrika blev omdøbt til Kenya i 1919, og landet fik sin uafhængighed fra Storbritannien den 12. december 1963.

Landet hovedstad er Nairobi med omkring 2,7 millioner indbyggere, men også havnebyen Mombasa er kendt.

I fremtiden ventes endnu flere nordiske turister til Kenya, idet charterflyselskabet Novair den 1. december 2011 indledte direkte ugentlige flyafgange fra Stockholm til Mombasa. Det sker på vegne af rejsearrangørerne Apollo og VING. Også Star Tour indledte flyvninger fra København til Mombassa.