John Dueholm var konstitueret koncernchef i SAS fra 2010 til 2011. (Foto: SAS)

Stolelegen i SAS er begyndt

Næppe var den overraskende nyhed om Mats Janssons afgang som SAS-topchef sluppet ud før spekulationerne om hans afløser begyndte. Der er utvivlsomt tale om et varmt sæde som øverste direktør for det kriseramte flyselskab, men flere personer er allerede i spil til stolelegen.

Koncernchef Mats Janssons førtidige exit fra SAS var tirsdagens ubetingede topnyhed i den skandinaviske luftfartsbranche. Og næppe var nyheden sluppet ud før spekulationerne om hans afløser begyndte.

At der utvivlsomt er tale om et varmt sæde som øverste direktør for det kriseramte flyselskab, synes ikke at påvirke interessen for at deltage i stolelegen. Og det enderikke nødvendigvis med en skandinav når musikken stopper.

Ifølge Berlingske Business åbner bestyrelsesformand Frits Schur i hvert fald op for, attraditionen for en fordeling af topposter mellem de nordiske lande brydes.

Traditionelt ville en dansk bestyrelsesformand (Fritz Schur) udelukke en administrerende direktør fra Danmark, men denne millimeterretfærdige fordeling af lederposter mellem de skandinaviske lande bliver ikke nødvendigvis opretholdt.

“Det står ikke skrevet, at der skal findes en svensk direktør, fordi bestyrelsesformanden er dansk. Det kan lige så vel blive en dansker eller en nordmand, eller for den sags skyld en ikke-skandinav. I modsætning til andre multinationale selskaber, der jo typisk har ét hovedland, så er SAS hjemhørende i tre sideordnede lande. Derfor handler det om at finde den bedst kvalificerede kandidat, mere end det handler om at finde en kandidat med en bestemt nationalitet,“ siger Frits Schur til Business.dk.

Blandt de ofte nævnte kandidater er danske John Dueholm (f. 1953), der er koncerndirektør og siden februar 2005 har været chef for Scandinavian Airlines Businesses.

“Nuværende koncerndirektør John Dueholm er fantastisk dygtig og en yderst kompetent person, som man selvfølgelig skal tage med i betragtning. Han kan både magte den økonomiske del og har samtidig et godt forhold til personalet. Jeg har stor respekt for John Dueholm,” lyder vurderingen fra headhunter Ole Tjørnemark overfor Business.dk.

En direktør fra egne rækker signalerer stabilitet og ønske om at fortsætte den lagte linje, men omvendt kan en intern rekruttering sende et signal om dødvande.

En helt ny topchef hentet udefra ville i stedet signalere ønske om nytænkning

En anden mulig kandidatet kunne være nordmanden Robin Kamark, der er kommerciel chef i SAS. Ifølge det svenske Travelreport går spekulationerne om Mats Janssons efterfølger også på, at man skal have en betydeligt yngre topchef, måske i 40-års alderen.

At der netop kan være behov for en yngre kandidat bekræftes ifølge epn.dk af bestyrelsesformandenFritz Schur.

Ifølge denne udlægning peger flere headhunters i Sverige og Danmark på John Dueholm som en oplagt mulighed, men trods kvalifikationerne vil denne have sin alder imod sig for en længere periode koncernchef. Ogefter to relativt korte direktørperioder på fem og fire år, var det måske netop en langtidsholdbar løsning, man kunne ønske for det skandinaviske selskab.

Andre kandidater skulle være den 47-årige Lars Sandahl Sørensen, der i foråret forlod SAS til fordel for ISS. Isvenske medier bringes andre navnei spil, herunderJan Forsberg, der i dag er direktør i Svenske Jernbaner, og direktør Annika Saltengren fra SEB-bank.

Ifølge epn.dk mener bestyrelsesformand Fritz Schur ikke, det er afgørende, at den kommende koncernchef har erfaring fra luftfarten. Og bestyrelsesformanden understreger, at man søger efter kandidater både internt og eksternt,

“Tiden er ikke vigtig. Det afgørende er at finde den rigtige,“ siger Fritz Schur til Jyllands-Posten.

Det ændrer dog ikke på, at netop tiden er afgørende for SAS for at sikre et glidende chefskifte og undgå et eventuelt ledelsesmæssigt dødvande.

——-
Foto: John Dueholmnævnes af flere som et oplagt bud på Mats Janssons efterfølger.Billedcopyright: SAS Group.