Stor vækst i danske turister til Kroatien

Der var en stor stigning i antallet af danske besøgende og danske overnatninger i Kroatien i årets fem første måneder. Fremgangen er skabt gennem en ny flyrute fra Billund til Zadar samt en vækst i børnefamiliernes interesse for landet som rejsemål.

Et af de lande i Europa, der har et stort uudnyttet turistpotentiale, erKroatien. Det centraleuropæiske land, der tidligere var en del af republikken i Jugoslavien, har stor fremgang i turismen i disse år.

Det er blandt andet danskerne, der har fået øjnene op for landets fortræffeligheder. I årets fem første månederer antallet af danske overnatninger i Kroatien gået frem med 40 procent i sammenligning med samme periodesidste år.

Det Kroatiske Turistråd i Danmark forklarer den voldsomme fremgang med Ryanairs nye flyrute fra Billund til Zadar, men også det forhold, at Kroatien har meget at byde på for børnefamilierne.

Besøgstallet, der også medregner ikke-overnattende gæster, er ligeledes steget betydeligt i samme periode – helt præcist med 27 procent. Det viser de officielle tal fra Visit Croatia.

De danske turister i Kroatien begejstres blandt andetover det behagelige klima, den spændende kultur samt den smukke kystlinje, der strækker sig over 6.000 kilometer.

Ikke kun fly
Selvom tilgængeligheden til Kroatien for danskerne er blevetøget vednye flyruter, er der stadigvæk mange, der vælger at køre i bil til landet.

“Det er nemt at køre til Kroatien fra Danmark, og det er et vigtigt parameter for mange børnefamilier. Samtidig er der et fornuftigt prisniveau i Kroatien i forhold til mange andre turistlande,“ fortæller Paul Sikic, der er leder af Visit Croatia i Norden.

Ifølge Visit Croatia kommer alle typer danske turister til Kroatien – lige fra nyforelskede par over grupper til pensionister. Men den største gruppe er børnefamilierne, der trækker fremgangen i besøgstallet.

En del danske turister vælger en storbyferie i Zagreb, men de fleste holder ferie langs kysten eller på en af de mange små øer. Det foregår typisk på hotel eller i campingvogn.

Det er dog stadig relativt få danskere, der har fået øjenen op for Kroatien som rejsepland. Der var blot 4.767 danske ankomster i året første fem måneder. Til sammenligning var der fra januar til maj måned390.725 danske ankomster i Spanien, der er det mest populære turistland for danskerne.