CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
Brændstoftillæg er en indtægtsskrue, som luftfartsselskaberne selv kan dreje på, siger lederen af rejseafdelingen hos pumpegiganten Grundfos. Kritikken kommer på baggrund af den seneste tids prisforhøjelser hos blandt andet SAS og Lufthansa som følge af de stigende oliepriser.
Køber man en flybillet hos SAS eller et af de store netværksselskaber, vil man opdage, at der i billettens pris indgår en afgift, der er specificeret med koden “YQ“ eller eventuelt“YR“.
Disse to afgiftskoder dækker sikkerheds- og brændstoftillæg, som de fleste netværksflyselskaber opkræver i tillæg til selve grundprisen for en flybillet.
Et YQ-tillæg hos SAS har fra den 4. april en pris af € 142 eller ca. 1.060 kroner per strækning. Indenfor Europa vil tillægget være mellem 115 kroner og 320 kroner per strækning afhængig af billettype, mens indenrigstillægget fremovervil udgøre mellem 115 kroner og 190 kroner.
SAS har alene siden begyndelsen af 2011 hævet brændstoftillægget i alt fem gange. Begrundelsen har til stadighed været de stigende priser på flybrændstof samt ubalancen mellem den amerikanske dollar og de europæiske valutaer, idet brændstof købes og betales i amerikanske dollar.
Mister rabat
Men hos de store virksomhedskunder er der ingen forståelse for luftfartsselskabernes brændstoftillæg.
“Det er på tide, at luftfartsselskaberne inkluderer tillægget i selve grundprisen på flybilletter. Som storkunder får vi rabat på billetprisen og ikke på brændstofafgiften, som fortsætter med at stige,“ sigerNomi Kustosz Andersen, der er leder af rejseafdelingen hos pumpegiganten Grundfos.
Mange storkunder har hos SAS og andre luftfartsselskaber rabataftaler, hvis man årligt køber billetter hos selskaberne til en individuelt aftalt værdi. Rabatterne beregnes på baggrund af den såkaldte “flyandel“ i billetprisen og således ikke af brændstoftillæggene, som virksomhederne i realiteten opfatter som en del af billetprisen, og ikke en egentligt afgift.
Det betyder, at virksomhederne går glip af rabatter, når luftfartsselskaberne vælger at isolere de stigende billetpriser i et tillæg, der ikke kan rabatteres i henhold til de gældende kontrakter.
“Brændstoftillæg i den form vi kender det i dag, er en indtægtsskrue som SAS og andre luftfartsselskaber selv kan dreje på,“ mener Nomi Kustosz Andersen.
En industri-standard
Det er ikke kun SAS, der benytter sig af brændstoftillæg, når priserne skal justeres. Det samme gør sig gældende for en lange række andre luftfartsselskaber, som har det forhadte tillæg som et separat tillæg til billettens grundpris.
Hos SAS er det også forklaringen på, at selskabet ikke har brændstoftillægget som en del af selve grundprisen.
“Mange selskaber opererer med fuel surcharge. Det er på en eller anden måde en industristandard. Vi er nødt til at have denne justeringsmulighed med den nuværende volatibilitet i brændstofpriserne,“ siger Per Møller Jensen, der er Vice President, Brand, Marketing & EuroBonushos SAS.
Herudover peger Per Møller Jensen på det forhold, at transportører som flyselskaber og rederier er hårdt ramt af de stigende oliepriser, da brændstof udgør en stor del af produktionsomkostningerne.
Det synspunkt preller dog af på rejseindkøberne.
“Hos Grundfos har vi en fast pris hos vore taxaselskaber for kørsel til og fra lufthavnene. Selvom det er blevet dyrere at tanke diesel som følge af de stigende brændstofpriser, får vi ingen ekstra regninger fra taxaselskaberne. Her burde luftfartsselskaberne måske kunne lære noget,“ siger Nomi Kustosz Andersen.
Foto: Nomi Kustosz Andersen,Head of Travel Department,Grundfos
Læs også:
Brændstoftillæg på 2.750 kroner
