Strejken er slut – har kostet Finnair ca. 200 mio. kroner

Sent torsdag aften indgik de stridende parter i den finske kabinekonflikt en aftale, der fører til ophør af strejken blandt de kabineansatte hos Finnair. Konflikten varede i 10 døgn, og omkomstningerne er løbet op i nærheden af 200 millioner kroner.

(OPDATERET)

Tirsdag den 30. november indledte den finske kabineforening SLSY en strejke, der nu er afsluttet efter i 10 hele døgn at have lammet store dele af den finske flytrafik. Strejken blev igangsat på baggrund af uenighed om en ny overenskomst, der har været forhandlet siden februar måned i år.

I mellemtiden har Finnair opereret mellem 35 – 40 procent af trafikprogrammet. Selskabet har bl.a. haft indlejet kapacitet fra en række fremmede selskaber for at kunneopretholde etnødtrafikprogram.

Sent torsdag aften indgik de stridende parter en aftale om en ny kollektiv overenskomst. Det betyder, at det meste af Finnair´s trafik vil blive genoptaget i løbet af weekenden.

“Det er en god løsning, som vi endeliger nået frem til. Det vigtigste for os er, at få flyene i luften igen og få afsluttet den strejke, der har skabt store problemer for vore kunder. Vores kabinepersonale, som gør et fremragende stykke arbejde, ønsker også at komme tilbage på arbejde igen,“sagde Finnairs koncernchef Mika Vehviläinen sent torsdag aften. “Den nye aftale sikrer, at vi kan reducere omkostningerne gennem enøget produktivitet. Vi fiksikret de nødvendige strukturelle ændringer ilangdistancetrafikken.“

Hårdest ramt under strejken blevFinnair på selskabets Asien-trafik. Igennem den seneste årrække har det finske luftfartsselskab opbygget et effektivttrafikknudepunkt i Helsinki, hvorfra selskabet opererer en halv snes ruter til destinationer i Sydkorea, Indien, Kina, Japan, Thailand og nu snart Singapore.

Eneste Asien-rute, der har været opereret under konflikten, har været den daglig rute mellem Helsinki og Bangkok. Alle øvrige Asien-afgange har været annulleret. Da Finnair i dag er den tredjestørste operatør mellem Europa og Asien har det naturligvis ramt selskabet og passagererne ekstra hårdt.

Derfor kan Finnair se frem,at skulle bruge lang tid på at genopbygge tilliden i markedet efter den relativt langvarige konflikt. Antallet af forudbookinger er naturligt påvirket af konflikten, hvorfor Finnairs samlede tab forventes at løbe op i et noget større beløb end de foreløbigt 200 millioner kroner, der er tabt som følge af strejken.

Samlet set har Finnair fra 2005 til 2009 haft et nettooverskud på 1 million Euro (ca. 7,5 millioner kroner), Men selskabet er allerede på vej mod stærkt røde tal for regnskabsåret 2010.

Finnair er børsnoteret på NASDAQ OMX i Helsinki og ejets af den finske stat (55,8 %), Skagen Global Verdipapirfonds (5,6 %) samt af ca. 7.000 mindre aktionærer.

Foto: Finnair harangiveligt tabt omkring 200 millioner kroner som følge af strejken hos kabinepersonalet.