Et af Nextjets SAAB 340-fly.

Svensk flyselskab satser på København

Cimber Sterlings konkurs får nu svenske NextJet til at udvide på ruten fra Linköping til København samtidig med, at Örebro får flyforbindelse til den danske hovedstad. NextJet kalder det nye initiativ for en ‘storsatsning’.

Cimber Sterlings konkurs har også fået betydning for udviklingen iflyruterne mellem Sverige og Danmark.

Ved konkursen fløj Cimber Sterling i alt 11 gange om ugen mellem København og Norrköping. En rute, der netop er overtaget af svenske Skyways, der har samme ukrainske ejere, som Cimber Sterlinghavde.

Men selvomSkyways går ind på ruten fra Norrköping, afholder det ikke det svenske regionale flyselskab NextJetfra at satse på mere trafik til København. Indenfor den seneste uges tid er efterspørgslen på rejser mellem Linköping og København øget markant. Afstanden mellem Linköping og Norrköping er nemligmed NextJets egne ord “ikke længere end mellem Stockholm city og Arlanda-lufthavnen“.

NextJet har således besluttet at opgradere til 16 ugentlige afgange mellem Linköping og København, hvilket vil betyde tre hverdagsafgange samt en enkelt afgang på søndage. Samtidig forlænges ruten til Örebro, der således får flyforbindelse til København. Ruten vil blive opereret med et fly af typen Saab 340 med pladstil32 passagerer.

Øget efterspørgsel
Som årsag til opgraderingen af frekvenserne angiver NextJet en øget efterspørgsel grundet samarbejdet med SAS samtidig med, at konkurrencesituationen har ændret sig i regionen.

“Der har gennem længere tid været en efterspørgsel på flyforbindelser fra Örebro til København. Presset på morgen- og aftenafgangene har været højt i både Örebro og Linköping i den seneste tid. Med denne løsning kan vi øge antallet af sæder fra Linköping,“ siger Magnus Ivarsson, der er administrerende direktør for NextJet.

Magnus Ivarsson håber samtidig, at den øgede trafik til Københavns Lufthavn vil kunne forbedre mulighederne for at komme hurtigere til destinationer som London.

Det nye trafikprogram og ruten til Örebro er klar fra den 21. maj, og allerede fra den 10. maj vil det være muligt at bestille billetter via rejsebureauer og direkte på selskabets hjemmeside, oplyser NextJet.

NextJet er et svensk flyselskab med fokus på svenske indenrigsruter. Selskabet omsatte i 2010 for 400 mio. svenske kroner og beskæftiger 250 medarbejdere. Der flyves med 19 fly til i alt 24 destinationer fra København i syd til Östersund og Hemavan i det nordlige Sverige. Herudover er NextJet kapacitetsudbyder for flyselskaberne Sverigefly og Air Åland.