SWISS Airbus A340-300 (Foto: SWISS)

Swiss bedst til business-catering

Skal man have den bedste mad på business class skal der stå Swiss på siden af flyet. Det viser en undersøgelse blandt 18 millioner flyrejsende.

Swiss International Air Lines tog førstepladsen i kategorien “Best Business Class Catering” ved dette års Skytrax World Airline Awards.

Den ansete pris er baseret på en undersøgelse blandt flere millioner flyrejsende af den britiske Skytrax konsulentvirksomhed. Over 18 millioner flypassagerer fra mere end 100 lande har kåret Swiss som selskabet med den bedste Business Class catering i 2012.

Swiss modtog prisen i forbindelse med Farnborough International Airshow i Storbritannien i midten af juli.

“Vi er glade for at se, at den høje kvalitet af vores inflight produkt er så værdsat af vores kunder,“siger Frank Maier, der er chef for Product & Services hos Swiss.

“Vores on-board køkken og vores særlige schweiziske serviceambitioner er centrale elementer i vores samlede positionering. Vi stræber efter at tilbyde vores gæster en optimal kulinariske pallette med originalitet og regionale flair.“

Førstepladser i Skytrax-regi er ikke fremmed for Swiss. Sidste år blev luftfartsselskabet navngivet “Best Airline” i Vesteuropa.