Transavia vender tilbage til København

To år efter en tumultuarisk exit vender hollandske Transavia til marts tilbage til Københavns Lufthavn. Transavia forventer, at gøre easyJet selskab i lufthavnens særlige lavprisfinger, CPH GO.

I slutningen af marts næste år lander hollandske Transavias hvide, grønne og blå fly igen i Københavns Lufthavn. Det sker når selskabet begynder at flyve fire gange om ugen mellem København og Eindhoven i det sydlige Holland.
Returneringen til København kommer knap to år efter at selskabet opgav København som base i april 2011 efter 2,5 år. Transavias exit medførte voldsom kritik fra Forbrugerrådet og gav selskabet en tur i mediemøllen.
Den nye rute kan gå hen og betyde, at easyJet får selskab i Københavns Lufthavns særlige lavprisfinger, CPH GO, som easyJet idag er ene om at bruge.
“Vi forhandler stadig med Københavns Lufthavn. Men jeg forventer, at vi flyver fra CPH GO. Den passer godt til os, selvom den lange gåafstand kan være en lille ulempe for vores passagerer,“ siger Norbert Zoet, vice president for internationalt salg i Transavia, til CHECK-IN.dk.
Hollændere på storbyferie
Eindhoven er selskabets tredje baselufthavn i Holland. Tanken med den nye rute er først og fremmest at tilbyde hollænderne mulighed for at tage på storbyferie i København.
“En rute til København passer perfekt ind i vores koncept med at tilbyde storbyferier til hollænderne, og afstanden er tilpas kort til at vi kan udnytte flyene effektivt,“ forklarer Norbert Zoet.
Det er dog ikke kun hollænderne, som skal optage sæderne i flyene. Transavia håber også at kunne lokke danskere til at bytte storbyferien til Amsterdam eller Bruxelles ud med en smuttur til Eindhoven og omegn. Byen huser elektronikkoncernen Philips og fodboldholdet PSV Eindhoven.
Endelig håber Norbert Zoet på, at danskere vil bruge Eindhoven som mellemstation på vej mod sydens sol. Transavia har tre fly stationeret i Eindhoven.

x

Læs Også

Norwegian skruer igen op for CPH-rute

Norwegian øger i sommeren 2018 kapaciteten på sin rute mellem Københavns Lufthavn og Helsinki. Det samme gjorde selskabet sidste år.

To nye nordiske Berlin-ruter

EasyJet får til august debut i Oslo Gardermoen og vender tilbage til Gøteborg Landvetter med to ruter til sin nye store base i Berlin Tegel-lufthavnen.

Air France-KLM vil sende nye mellemdistancefly i udbud

Air France-KLM skal forny flåden af mellemdistancefly hos koncernens fire flyselskaber, og det forventes, at alle større flyproducenter vil deltage i udbuddet.

Fly til CPH måtte omdirigeres på grund af syg kaptajn

En Boeing 787 Dreamliner fra Norwegian på vej fra USA mod Københavns Lufthavn måtte omdirigeres til irske Shannon Airport, da flyets kaptajn blev syg.

Fyring på easyJets direktionsgang

EasyJets nye topchef, Johan Lundgren, har klare planer for lavprisflyselskabet, og efter kun to måneder i sædet har han fyret den kommercielle direktør, Peter Duffy.

ATP køber flere lufthavnsaktier

Københavns Lufthavnes storaktionærer ATP og den canadiske pensionskasse OTTP har købt aktier i lufthavnen for 750 millioner kroner