- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Trendy hostel skal lokke unge til København

Generator Hostel Copenhagen har slået dørene op for unge rejsende fra hele verden. Det nye trendy hostel i Adelgade ved Kgs. Nytorv tilbyder blandt andet gratis Wi-Fi for at tiltrække de såkaldte flashpackere.

I Adelgade i København tæt ved Kgs. Nytorv har et nyt hostel netop slået dørene op.

Det erGenerator Hostel Copenhagen, dernu blander sig i markedet for overnatninger i København.Detmoderne hostel med 650 sengepladser ligger meget langt fra det traditionelle vandrehjem, men med priser fra 150 kroner per overnatning er prisniveauet det samme.

Det nye hostel adskiller sig med Phillipe Starck-interiør, der pryder receptionen, 1. salen og den 700 kvadratmeter store terrasse.

Derudover har Generator Hostel Copenhagen blandt andet et stort bar/lounge-område, hvor DJ’s og danske bands skal spille.

Generator Hostel Copenhagen satser på at give en unik backpacker-oplevelse i hjertet af København og er Generator Hostels første skandinaviske skud på stammen.

Det nye hostel bærer tydelige spor efter den franske designer Phillippe Starck. I 2005 var det således planen, at komplekset i Adelgade skulle forvandles til 60 gennemdesignede lejligheder, der alle bar den franske designers signatur. Det prestigefyldte byggeri skullematche områdets eksklusive butikker og barer, men åbningen blev udskudt flere gange og efter finanskrisen gik bygningens ejer konkurs.

I stedet købte Generator Hotels ejendommen og på trods af hovedstadens ry for at være dyr er København i høj grad på de unges radar. Faktisk så meget, atgæsterne står allerede i kø, lyder meldingen fra Generator Hostels.

“Der er ingen tvivl om, at København er en hip destination for unge turister lige nu. Vi åbnede vores bookingsystem i februar, og indtil videre har interessen været overvældende: Allerede inden åbningen havde vi modtaget mere end 12.000 bookinger af sengepladser i 2011,” fortæller Sales & Marketing Director hos Generator Hostels Alison Armitage.

Hos Wonderful Copenhagen peger Marketing Manager Birgitte Arendsdorf Olsen på Københavns kulturliv som en af de primære årsager til, at byen i særlig grad appellerer til de unge.

“København har fået en unik status blandt unge rejsende – særligt i Skandinavien – på grund af den brede vifte af kulturelle events og undergrunds-happenings, som specifikt er målrettet de unge. Den kulturelle scene har et internationalt snit og et væld af tilbud, som de unge rejsende både benytter og bidrager til,” forklarer hun.

Generator Hostels henvender sig til de unge, moderne rejsende, som vil bo centralt og ønsker en vis standard uden at skulle betale hotelpriser. Med gratis Wi-Fi er Generators koncept i særlig grad målrettet de såkaldte ‘flashpackere’ – de nye og trendsættende backpackere, som rejser med gadgets som smartphones og tablets.

“Vi ved af erfaring, at gadgets er obligatoriske rejse-accessories for vores gæster – og vi vil gerne gøre det så nemt som muligt for dem at gå på nettet og hente information om events i København eller dele deres rejseoplevelser med venner og familie derhjemme via Facebook og Twitter,” siger Lars Grambo, der erGeneral Manager hos Generator Hostels.

“Vores gæster er meget sociale og ivrige efter lære andre backpackere at kende. Vi har derfor satset meget på vores bar, hvor DJ’s og bands vil spille, vores chill out-område og vores 700 kvadratmeter store udendørs terrasse, hvor vi også håber at se mange unge københavnere. Generator Hostels beliggenhed, vores unikke faciliteter og event-baserede koncept gør det til et ideelt udgangspunkt for ethvert rejseeventyr i København,” forklarer Lars Grambo.

Generator Hostel Copenhagen har mere end 650 sengepladser fordelt på værelsestyper fra en-suite sovesale (dormitories) til private værelser og konceptværelser – som det lysesrøde værelse med ekstra spejle, ekstra stikkontakter og små finesser til den perfekte pigetur til København.

Generator Hotels åbnede i London i 1995 og rykkede ind i Berlin i 2002. Efter nyåbningen i København følger hostels i Dublin og Hamborg inden årets udgang.