Boeing 747-8 (Foto: Boeing)

Turkish Airlines overvejer Boeing 747

Bedst som man troede, at Boeing 747-flyet var på vej til at blive lagt i graven, skriver tyrkiske medier, at Turkish Airlines overvejer at købe otte nye jumbojets.

Turkish Airlines kan meget vel blive det flyselskab, som sikrer at Boeing 747 jumbojetten vil blive bygget i passagerversion nogle år endnu. I hvert fald hvis man skal tro tyrkiske medier.

Så sent som i juni i år meddelte Boeing ellers, at man ikke længere forventer at sælge og producere Boeing 747 jumbojetten i passagerversion. Der er nemlig ikke kunder til den nyeste version af det ikoniske passagerfly, Boeing 747-8.

“Vi kan ikke se nogen nævneværdig efterspørgsel efter 747-8 eller A380´erne, og generelt er der ikke nogen efterspørgsel efter store fly,” sagde Boeings koncernmarketingdirektør Randy Tinseth under dette års Paris Airshow.

Boeing forventede kun at sælge “en håndfuld” 747 i ikke-fragt versionen i de kommende år, hvilket er et par VIP-fly samt to eller tre ombyggede fly, der skal tjene som det nye Air Force One for den amerikanske præsident. Produktionen af 747-8F til fragtmarkedet vil dog fortsætte, understregede Randy Tinseth.

I forhandlinger med Boeing
Men nu tyder noget på, at der godt kan komme en bestilling fra Turkish Airlines på flytypen, der er rimelig populær som fragtfly, men har skuffet gevaldigt som passagerfly med kun 48 solgte fly – hvis man medregner de fly i VIP-udgaver, som flere olierigmænd i Mellemøsten har anskaffet sig.

For ifølge de to store tyrkiske aviser Hürryet og Daily Sabah er Turkish Airlines i forhandlinger med Boeing om køb af otte Boeing 747-8 fly. Planen er at flyenen skal være ejet af et eller flere leasingselskab men bruges af Turkish Airlines på de mest trafikerede ruter. Flyene vil skulle supplere Turkish Airlines’ flåde af store Boeing 777-300ER fly.

Det er i øvrigt ikke første gang Turkish Airlines overvejer at anskaffe Boeing 747-8 eller Airbus A380 fly. Det gjorde man også i 2012, uden at der kom konkrete ordrer på bordet.

Listeprisen for Boeing 747-8 i passagerudgaven er 386,8 mio. dollars – svarende til omkring 2,6 mia. danske kroner. Men flyene tilbydes uden tvivl med store rabatter.

 

Relaterede artikler:

Boeing 747-8 bliver ny Air Force One

Slut med Boeing 747 som passagerfly

Boeing overvejer at stoppe Jumbojet-produktion

x

Læs Også

Turkish Airlines på vej frem igen

Det nationale tyrkiske flyselskab var i 2017 i fuld gang med at genvinde sit passagertal, som havde lidt under en periode med terrorangreb og politisk uro i Tyrkiet.

Boeing 787-10 Dreamliner er certificeret

Den største version af Boeing 787 Dreamliner – B787-10 – er certificeret af de amerikanske luftfartsmyndigheder

Protest mod Boeings køb af Embraer

Boeing har ønsker om at overtage den brasilianske flyproducent og gøre Embraer til et datterselskab, men nu protesterer det brasilianske militær.

Boeing vil selv producere flysæder

Boeing mener ikke producenterne af flysæder kan levere nok sæder i det nødvendige tempo. Derfor tager selskabet selv affære sammen med verdens største producent af bilsæder.

Endnu et rekordår for Airbus

Den samlede leverance af nye passagerfly nåede i 2017 op på 718, hvilket er fire procent højere end den hidtidige rekord. Ordretilgangen blev 1.109 netto fra 44 kunder.

Boeing og Embraer forhandler om samarbejde

Som svar på Airbus' opkøb i canadiske Bombardier forhandler Boeing nu med brasilianske Embraer om et samarbejde. Den brasilianske regering er dog skeptisk overfor et egentlig opkøb.