Airberlin Boeing 737-800.

Tysk valg udskyder airberlin-afgørelse

Budfristen på airberlin udløb i fredags, men det vil først blive offentliggjort dagen efter forbundsdagsvalget, hvordan airberlin skal videreføres.

Siden betalingsstandsningen i airberlin har der været mange rygter om selskaber, der kunne være interesseret i overtage aktiviteterne i det insolvente tyske flyselskab.

Fredag den 15. september kl. 14.00 udløb fristen for at lægge et bud ind på selskabet eller dele heraf. Men der vil formentlig gå yderligere 10 dage, førend en endelig løsning kan være på plads. Oprindeligt var det planen, at det såkaldte kreditorudvalg skulle træde sammen den 21. september og umiddelbart herefter træffe en afgørelse, Men den endelige beslutning ventes først at blive taget fire dage senere.

“Planen er at træffe den endelige beslutning den 25. september,” siger en talsmand fra airberlin til Reuters. Denne dato er i øvrigt samme dato, hvor bestyrelsen i airberlin træder sammen.

At beslutningsfristen er udsat fra den 21. til den 25. september hænger angiveligt sammen med to ting. For det første afholdes forbundsdagsvalget den 24. september, og man vil formentlig forsøge at undgå, at der kommer politik ind over beslutningen. Herudover gennemføres samme dag som forbundsvalget også en folkeafstemning i Berlin om fremtiden for Tegel-lufthavnen.

Kritik fra fagforening
Udsættelsen er ikke blevet særligt godt modtaget hos fagforeningen Verdi, der organiserer en stor del af de ansatte i airberlin. Her kalder man beslutningen om udsættelse for uansvarlig.

“Denne udsættelse sker frem for alt på bekostning af medarbejderne, som ønsker en endelig afklaring på deres job og deres fremtid,” siger Christine Behle, der er formand for Verdi.

Hun frygter, at udsættelsen kan hænge sammen med, at lånet fra staten ikke kan betales tilbage eller at der kan være problemer med overtagelsen af medarbejderne. Fagforeningen har flere gange gjort det klart, at man kræver bevarelse af så mange arbejdspladser som muligt og sikring af de kollektive overenskomster.

“Vi kræver, at potentielle købere ikke kun overtager start- og landingstilladelser, men også medarbejderne,” lyder det fra Christine Behle.

Lufthansa er favorit
Det lader til, at feltet af bydere er indsnævret til fire aktører, der hver især vil forsøge at få en attraktiv bid af airberlin. Lufthansa har længe været en klar favorit, men den tidligere racerkører Niki Lauda har til flere tyske medier udtalt, at han vil byde på dele af virksomheden sammen med Thomas Cook Airlines og det tyske datterselskab Condor.

Herudover har det britiske lavprisflyselskab easyJet bekræftet, at de har lagt et bud ind på dele af virksomheden, ligesom den tyske erhvervsmand Hans Rudolf Wöhrl også offentligt har tilkendegivet, at han er klar til at byde på hele eller dele af selskabet. Sidstnævnte var i 2006 arkitekten bag købet af Deutsche BA og sammenlægningen med LTU, der senere blev overtaget af netop airberlin.

Blandt nogle af de mere spektakulære selskaber, der også har vist interesse for airberlin, er den tyske logistikvirksomhed Zeitfracht samt Alexander Skora, der er ejer af Berlin-hotelkæden Go Lucky Hotels og hævder at have fundet udenlandske investorer, der vil overtage flyselskabet sammen med hende.

 

Relaterede artikler:

Værdiløse airberlin-billetter

Ny Berlin-lufthavn truet af airberlin-salg

Airberlin-piloter skal betale kontant i lufthavn

Salg af slots skal betale airberlins statslån

Airberlin går i betalingsstandsning

x

Læs Også

Airberlins sidste udkald

Fredag den 27. oktober 2017 blev der taget en vemodig afsked med airberlin, der i mere end 38 år har fløjet millioner af passagerer til og fra Tegel-lufthavnen i Berlin.

Lufthansa overtager 81 fly og 3.000 airberlin-ansatte

En del af kabalen omkring airberlin er faldet på plads med overgangen af datterselskaberne LGW og NIKI til Lufthansa-gruppen.

Eurowings overtager airberlin-ruter til København

Fra den 15. januar vil Lufthansa-datterselskabet Eurowings flyve fra Berlin og Düsseldorf til København på de ruter, som airberlin må opgive.

Nordiske konkurrenter glæder sig over airberlin-exit

Airberlins exit fra det transatlantiske marked kaster ekstra passagerer af sig og skaber nye muligheder for både SAS og Icelandair.

Airberlin-løsning kan være på plads om to uger

Airberlins bestyrelse arbejder på senest om to uger at have solgt selskabet i bidder til Lufthansa og easyJet.

Berlinere stemmer for at bevare Tegel-lufthavn

Et flertal af berlinerne vil fortsat gerne have en lufthavn midt inde i byen.