United først med Dreamlineren i Nordamerika

Flyet er amerikansk, men japanerne kommer før de hjemlige luftfartsselskaber når Boeing 787 Dreamlineren leveres. Men United Continental bliver således det første amerikanske luftfartsselskab med Dreamlineren i begyndelsen af 2012. Produktionen af det første fly til United er netop påbegyndt.

Flyet er amerikansk og produceres afBoeing Commercial Airplanes, men de amerikanske luftfartsselskaber har ikke stået forrest i køen til levering af den nye Boeing 787 Dreamliner.

Det bliver United Continental Holdings, Inc. der som det første nordamerikanske luftfartsselskab får leveret Boeing 787-8 flyet. Det sker efter planen i starten af 2012, og dermed efter Japanske All Nippon Airways, der somlaunch customer får det første fly leveret i 3. kvartal 2011.

Til gengæld er produktionen af det første Boeing 787-8 til United Continental netop gået igang på Boeings fabrik i Everett, i staten Washington. Her samles de enkelte dele af det første af 50 Boeing 787-8 fly til United Continental.

Det første 787-8 flyleveres til United i en konfiguration med36 flat-bed sæder påBusinessFirst, 63 sæder med ekstra benplads på Economy Plus samt 120 sæder påEconomy.

Flyets konstruktion gør, at det kan flyve hurtigere, længere og mere brændstoføkonomisk, mens passagerne kan glæde sig til større vinduer, bedre plads, bedre indretning og bedre indeklima.

“Vi er stolte over at være det første nordamerikanske luftfartsselskab, der tager leveering af 787-flyet, der vil revolutionere både United og hele branchen. 787-flyet vil være et meget komfortabelt, kundevenligt fly og med dets rækkevidde, brændstoføkonomi og fremragende driftsøkonomi vil flyet give os mulighed for at gå ind på nye langdistanceruter og tillige udskifte ældre, mindre effektive widebody fly,“ siger United Airlines koncernchef Jeff Smisek.

Selskaberne Continental og United har hver bestilt 25 eksemplarer af de nye fly, og vil senere på året annoncere hvilke ruter, flyene skal indsættes på.

United Continental Holdings, Inc. er moderselskabet bag fusionen af United Airlines og Continental Airlines. Selskabet har hver dag 5.765 flyafgange til 377 lufthavne på 6 kontinenter fra selskabets hubs i Chicago, Cleveland, Denver, Guam, Houston, Los Angeles, New York/Newark Liberty, San Francisco, Tokyo og Washington, D.C. United og Continental er medlem af Star Alliance og har over 80.000 ansatte.

Oprindeligt skulle Boeing 787-8 Dreamlineren have været sat i drift allerede i 2008, men efter talrige forsinkelser ventes japanske ANA at blive første kunde i3. kvartal 2011.

Også airberlin, LOT Polish Airlines og det norske lavprisflyselskab Norwegian har bestilt den nye Dreamliner fraBoeing. Totalt har luftfartsselskaber over hele verden afgivet 835 bestillinger af de to versioner af Dreamlineren, henholdsvis 787-8 og 787-9.