Verdens største rejsebranche-medie til Norden

Endnu et rejsebranche-medie er klar til at gøre sit indtog i Norden. Fredag den 1. oktober udkommer TTG Nordic i 19.000 eksemplarer i Norden og Baltikum. Den danske redaktion ledes af Carsten Elsted.

Rygterne har længe svirret i branchen. Men nu er det en realitet. Rejsebranchemagasinet Stand By får fra den 1. oktober konkurrence fra TTG Nordic.

TTG Nordic kommer under de beskyttende vinger hos TTG – Travel Trade Gazette, der er verdens største rejsebranche-medie.

Ejerkredsen er alle kendte personligheder fra skandinaviske rejsemedier.
Christian Jahn, Björn Stenfors, Erik Stenfors og Carsten Elsted kommer til at dele opgaverne imellem sig.Chefredaktør for det nye medie bliver Erik Stenfors.

“Fra oktober måned udkommer vi i hele rejsebranchen i Norden og Baltikum i et oplag på 19.000 eksemplarer hver den 1. i måneden. TTG får redaktioner i Stockholm, København, Oslo, Helsingfors og Riga,“ fortæller Carsten Elsted, der har fået titel af Managing Editor Denmark.

Carsten Elsted nyder ikke stor popularitet i alle kredse af den danske rejsebranche – og bestemt heller ikke hos den tidligere konkurrent Take Off. Herbetegnede Take Off´s tidligere redaktør Karsten Madsen i 2006 Carsten Elsted som ”en mand i efterlønsalderen … sikkert med mange lig i lasten efter et langt liv i journalistik og business”.

Men dette skudsmål lader ikke til at have påvirket Carsten Elsted, der er opsat på et nyt kapitel i sin karriere indenfor danske rejsemedier. “Der er nu brug forét samlende nordisk branchemagasin for den ekspansive rejseindustri. TTG Nordic kommer til at rapportere fra til lands, til vands og fra luften. Og vi kommer til at formidle de seneste internationaletrends takket være vore unikke kontaktertil vedens største rejsebrancheforlag, Travel Trade Gazette, der siden 1953 har udgivet rejsemagasiner i Europa, Asien, Mellemøsten og Afrika,“ fortæller Carsten Elsted.

TTG Nordic har desuden planer om at lancere en hjemmeside med nyhedsbrev. Denne side bliver på engelsk, hvilket ifølge Carsten Elsted efterspørges af udenlandske turistbureauer samt udenlandske luftfarts- og hotelkædechefer, der er repræsenteret i Norden.