VIA Travel fusionerer med Egencia

Egencia, der er et datterselskab af Expedia Inc., har indgået aftale om fusion med VIA Travel. Dermed bliver det amerikansk-norske samarbejde en af de ledende aktører på det globale erhvervsrejsemarked.

(OPDATERES)

Egencia, et Expedia, Inc. selskab har i dag meddelt, at man har indgået en endelig aftale om fusion med VIA Travel, der er den største erhvervsrejsekoncern i Norden. Det fusionerede selskab vil udbyde branchens førende erhvervsrejseløsninger til det globale marked.

“Vi er glade for at slå os sammen med VIA Travel, der er den førende erhvervsrejsekoncern i Norden. VIAs mål er at levere førsteklasses service til erhvervskunder. Dette passer perfekt med Egencias kundetilgang, ”siger Rob Greyber, President, Egencia. ”Sammen vil VIA Travel og Egencia yde en omfattende global service til firmaer og organisationer baseret på lokal og verdensomspændende markedskendskab og branchens førende teknologi.”

“Vores kunder er første prioritet. Sammen med VIA Travel vil vi give vores kunder et stort udbud af erhvervsrejseløsninger parallelt med, at vi skruer op for tempoet i vores teknologiske innovationsprocesser,” tilføjer Christophe Peymirat, SVP EMEA & APAC i Egencia.

”Sammenlægningen med et af verdens største erhvervsrejsekoncerner er et spændende skridt for VIA Travel. Kombinationen af Egencias globale engagement samt teknologiske ekspertise og vores globale fodaftryk sikrer både vores kunder og medarbejdere et konkret udbytte af sammenlægningen,” siger Espen Asheim, CEO, VIA Travel Group.

VIA Travel blev etableret i 1997 og er den største erhvervsrejsekoncern i Norden. I tillæg til selskabets kernekompetencer inden for erhvervsrejser, udbyder VIA Travel også services inden for erhvervsgrupperejser, møder, ferierejser samt marinetransport m.m.

”Erhvervsrejser er en voksende del af Expedia, Inc.’s samlede forretning,” siger Dara Khosrowshahi, CEO, Expedia, Inc., der er moderselskab for Egencia. ”Sammen vil VIA Travel og Egencia udbyde et mangfoldigt tilbud til vores erhvervskunder. Vi er meget begejstrede for at byde VIA Travel velkommen i Expedia, Inc. familien og ser frem til i fællesskab at være den drivende kraft bag innovationen inden for erhvervsrejser”

De finansielle betingelser for aftalen er ikke offentliggjort. Gennemførelse af transaktionen er betinget af godkendelse af relevante konkurrencemyndigheder.