Wizz Air Airbus A320 i Aarhus Lufthavn i 2011. (Arkivfoto: Aarhus Lufthavn | PR)

Wizz Air landede i Aarhus

Tirsdag kunne Aarhus Lufthavn som den første lufthavn i Danmark tage imod Wizz Air, der er Europa´s femtestørste lavprisflyselskab. Selskabet vil flyve to gange ugentligt til den polske havneby Gdansk. Ruten bliver den eneste direkte jyske forbindelse til Polen.

Øverst på Billund Lufthavns ønskeseddel til nye ruter står de polske destinationer Warszawa, Gdansk, Krakow og Katowice. Ifølge Billund Lufthavn er der et årligt marked på 25.000 flypassagerer mellem Vestdanmark og Polen.

Men det blev i stedet Aarhus Lufthavn, dersom den første jyske lufthavn for alvorhar taget hul på det polske marked. Det skete tirsdag, da det første fly fra det ungarske lavprisflyselskab Wizz Air lettede fra Aarhus Lufthavn kl. 16.40 med kurs mod lufthavnen i den polske havneby Gdansk.

Ruten beflyves med en Airbus A320, med plads til 180 passagerer, to gange om ugen,henholdsvis tirsdage og lørdage.

“Vi glæder os over Wizz Air´svalg af Aarhus Lufthavn, der for os bekræfter at lufthavnen, med sin centrale placering i midten af Jylland, er det naturlige valg for operatører der ønsker at dække det jyske marked fra kun én lufthavn,“ udtaler lufthavnsdirektør Ole Paaske i forbindelse med åbningen.

Den nye rute til Gdansk samt Sun-Air ruten til Helsinki, der åbnede for snart 10 dage siden vil kunne afspejlesi lufthavnens passagertal for marts måned. I marts måned 2010 rejste ca. 12.000 passagerer på udenrigsruterne fra Aarhus Lufthavn. Et tal der i indeværende måned forventes at komme op i nærheden af 17.500 svarende til en stigning på 45 procent iforhold til samme måned sidste år.

‘En fjer i hatten’ for Aarhus Lufthavn

Wizz Air´s valg af Aarhus Lufthavner en fjer i hatten for den østjyske lufthavn, der har tiltrukket et lavprisflyselskab, der udbyder 29 ruter til 7 lufthavne i Skandinavien. I 2010 var Wizz Air det 5. største lavprisflyselskab i Europa med samlet 9,6 millioner passagerer og en vækst på ikke mindre end 23 procent.

“We can all fly now“ er sloganet for Wizz Air, der har hovedkvarter i Airport Business Park C2 i Vecsés ganske tæt på Budapest Ferihegy International Airport.

Sloganet minder i påfaldende grad om Norwegian´s “Alle skal have råd til at flyve“. Men her hører ligheden også op. Det norske lavprisflyselskab har etableret et rutenet med de primære hovedlufthavne som udgangspunkt, mens Wizz Air har en strategi, der lægger sig tæt op ad Ryanair med valg af sekundære lufthavne.

Aarhus Lufthavn vil formentlig ikke lade sig besmykke med titlen “sekundær“ lufthavn. Men et faktum er, at lufthavnen har sikret sig Wizz Air som operatør på lufthavnen i tæt konkurrence med bl.a. Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn, der begge længe har forsøgt at tiltrække det ungarske lavprisflyselskab.

Aarhus Lufthavner således kommeti selskab med yderligere seks lufthavne i Skandinavien, hvortil Wizz Air har valgt at flyve. I Norge vil Wizz Air fremover beflyve Stavanger, Bergen og Sandefjord Torp. Sidstnævnte ligger ca. 118 kilometer syd for Oslo.

På det svenske marked har Wizz Air valgt lavprislufthavnen Skavsta ca. 100 km syd for Stockholm. Göteborg betjenes via Göteborg City Airport – og ikke Landvetter, som de fleste store ruteselskaber benytter. Endelig flyver Wizz Air også til Malmø-Sturup, som selskabet i flere tilfælde har markedsført som lufthavn for København.