Den nye finger blev testet af 200 frivillige inden åbningen. Foto: Finavia.

Helsinki indvier ny finger

Ny finger med små vigtige detaljer skal styrke Helsinkis position som knudepunkt for flytrafikken mellem Europa og Asien.

Mandag i denne uge indviede Helsinki Vantaa-lufthavnen en ny finger i forlængelse af Terminal 2. Den nye finger er 178 meter lang og 8.300 kvadratmeter stor og skal blandt andet bruges til flyvninger til Nordamerika og Asien.

Indvielsen skete på lufthavnens 65-års fødselsdag. Første fly afgik fra den nye finger mandag eftermiddag. En New York-flyvning opereret af Finnair.

Inden åbningen havde 200 frivillige testet at alt fungerede som det skulle. Feedbacken fra testkaninerne lød, at den nye udvidelse er fuld af lys, komfortabel og en velfungerende del af lufthavnen.

Udvidelsen har ekstra plads til passagerer, tre nye jetbroer til widebody-fly og Finlands første rullende fortov. Lufthavnen håber, at det vil gøre rejsen nemmere og styrke Helsinki-lufthavnens position, som et vigtigt knudepunkt for flytrafikken mellem Europa og Asien.

Adgang til varmt vand
Den nye finger har maskiner, der tilbyder koldt og varmt vand gratis. En væsentlig lille detalje for en lufthavn med mange asiatiske rejsende Det er nemlig vigtigt, at passagerer fra Asien har adgang til varmt vand som en del af deres daglige liv, og asiatiske passagerer er den hurtigst voksende passagergruppe i Helsinki Lufthavn. Den nye finger er desuden forsynet med informationstavler, hvor der både kan skrives på finsk, engelsk og en række asiatiske sprog.

Diagonale glasvægge giver passagererne en uhindret udsigt over landingsbanerne. Der er i alt 4.500 kvadratmeter glasoverflade i den sydlige mole. Materialerne og inventar er finske af natur. For eksempel er væggene belagt med lysfarvet, naturligt eller sort farvet træfiner.

Passagererne kan vente på deres fly i Karuselli-stole designet af Yrjö Kukkapuro, Ilmari Tapiovaaras Mademoiselle-gyngestole eller Alvar Aalto’s lænestole.

Hjertet i udvidelsen
Den nye sydlige finger er en del af den statslige finske lufthavnsoperatør Finavias udviklingsprogram for Helsinki-lufthavnen. Lufthavnens terminaler vil blive udvidet med i alt 103.000 kvadratmeter. Udvidelserne og lancering af nye tjenester vil ske i etaper og være afsluttet inden 2020.

Den næste milepæl i udviklingsprogrammet vil være indvielsen af det centrale torv i begyndelsen af 2019. Torvet bliver hjertet i udvidelsen, hvorigennem alle langdistanceflypassagerer vil afrejse og ankomme.

 

 

Relaterede artikler:

Helsinki Lufthavn vil renovere Terminal 2

Ansigtsgenkendelse i Helsinki Lufthavn

Vil investere milliardbeløb i Helsinki Lufthavn

Helsinki tager teten med ny teknologi

Helsinki Lufthavn åbner kasino

Nyt flytog letter rejsen til Helsinki Lufthavn

x

Læs Også

Widerøe klar med første jetruter

Det norske flyselskab Widerøe skal fra maj 2018 for første gang nogensinde operere med jetfly, og de første ruter går til Finland.

Kinesere åbner Helsinki-rute

Et kinesisk lavprisselskab giver til januar Helsinki Vantaa-lufthavnen sin ottende og niende kinesiske destination.

Rusland-aftale sikrer ny Kina-rute

Finnair åbner selskabets sjette rute til det kinesiske fastland, efter at Rusland har givet adgang til flere overflyvninger.

Asien-trafikken vokser 20 procent hos Finnair

Finnair kom godt igennem juli, og alene på Asien-ruterne var der en en fremgang på 20 procent, hvilket sikrede flere end 200.000 passagerer på disse ruter.

Overhaler SAS og Norwegian på indtjening

Finnair har præsenteret et halvårsresultat før skat på 548 mio. kroner, og har således klaret sig bedre end SAS og Norwegian, der begge kom ud med store underskud.

Ny Finnair A350 med flere sæder

Finnair har fået leveret det første Airbus A350-fly med 336 sæder, hvilket er 13 procent flere end i de første ni fly af denne type.