SAS lokker fritidsrejsende med rabatteret Plus-produkt

SAS tilbyder i første omgang frem til den 30. september et særligt Plus Saver-produkt til op imod 40 europæiske destinationer.

SAS har gennem en periode tilbudt det særlige Plus Saver-produkt på selskabets langdistanceruter. Nu er det foreløbigt frem til den 30. september blevet muligt at købe produktet på en lang række europæiske ruter.

Det betyder, at rejsende med SAS til rabatteret pris kan købe sig til de fordele, der ligger i Plus-produktet. På de europæiske ruter er der tale om 2 x 23 kg bagage, loungeadgang, fast track, gratis mad og drikke ombord samt ekstra bonuspoint.

Det er typisk forretningrejsende, der rejser på SAS Plus, men i sommermånederne er der flere fritidsrejsende end forretningsrejsende med SAS-flyene, hvorfor SAS tilbyder Plus-produktet i den såkaldte Saver-version.

“SAS Plus Saver henvender sig til de rejsende, som gerne vil have de ekstra fordele i SAS Plus, såsom fast track, loungeadgang og mad og drikke ombord, men som ikke har behov for fleksibiliteten i billetten med gratis ombooking og afbestilling. Derfor forventer vi, at det vil være et attraktiv tilbud for særligt de ferierejsende,” forklarer kommunikationskonsulent Anna Vibeke Nielsen fra SAS i Danmark til CHECK-IN.dk.

I forhold til de traditionelle Plus-billeter er der begrænsninger omkring ændringer og annulleringer, hvor der skal betales 600 kroner per billet. Herudover optjenes der heller ikke ekstra bonuspoint på Plus Saver-billetterne.

Ingen Plus Saver til London og Frankfurt
SAS har udvalgt 44 destinationer, hvor Plus Saver kan tilbydes. De store forretningsruter til Frankfurt og London-Heathrow er dog undtaget.

“Vi har udvalgt destinationerne med henblik på at teste det nye produkt på et udvalg af ruter, som har forskellige karakteristika. Plus Saver konceptet lanceres i første omgang som en test frem til 30. september på udvalgte ruter mellem Skandinavien og Europa. Herefter vil vi se på, hvordan kunderne har taget imod denne ekstra valgmulighed og vurdere næste skridt, understreger Anna Vibeke Nielsen.

Med Plus Saver-produktet fortsætter SAS differentieringen af pris- og serviceklasser på de europæiske ruter. Da det nye servicekoncept blev lanceret den 1. juni 2013 var der blot Go og Plus. Nu skal man forholde sig til SAS Go, SAS Go Light, SAS Plus og nu også Plus Saver.

“Vi ved at mange af vores kunder efterspørger et alternativ, hvor alle fordele i SAS Plus indgår, men hvor man mod en lavere pris fravælger muligheden for gratis afbestilling og ombooking. Med dette nye tilbud får vores kunder større mulighed for at vælge det produkt, som passer netop deres behov,” siger Stephanie Smitt Lindberg, der er chef for produkt og kundeloyalitet i SAS.

FAKTA

SAS Plus Saver er tilgængelig fra Skandinavien og Finland til Alicante, Amsterdam, Athen, Barcelona, Bergen, Bilbao, Bologna, Budapest, Bucharest, Cagliari, Dubrovnik, Dublin, Edinburgh, Faro, Gazipasa, Gdansk, Hamborg, Málaga Mykonos, Santorini, Sankt Petersborg, Las Palmas, Manchester, Milano, Malta, Montpellier, Napoli, Nice, Olbia, Paris, Palma de Mallorca, Palermo, Prag, Pristina, Pisa, Pula, Reykjavik, Riga, Rom, Thessaloniki, Split, Venedig, Vilnus samt Wroclaw.

 

Relaterede artikler:

Mere intelligent prissætning hos SAS

SAS-kunder tvinges til at købe dyrere billetter

SAS tilbyder nu betalt opgradering på alle ruter

SAS justerer kabinekonceptet

Her er det nye SAS-servicekoncept

x

Læs Også

Dyrere at opgradere hos SAS

SAS gør det op til 66 procent dyrere at bruge EuroBonus-point til opgraderinger på afrejsedagen i lufthavnen.

Strandede SAS-passagerer hjem med ekstrafly

Et SAS-fly landede sent mandag eftermiddag i Københavns Lufthavn med de 196 passagerer, der strandede i Canada under en flyvning fra Chicago til København i lørdags.

Hvad blev der af SAS-cheferne?

SAS har haft 15 topchefer siden starten i 1946, og Jan Carlzon står klarest i erindringen hos de fleste. De seks nulevende ex-chefer ernærer sig i dag ved bestyrelsesarbejde.

SAS overvejer nye ruter til USA, Indien og Iran

SAS vil kopiere Norwegian og flyve med enten Boeing 737MAX eller Airbus A321 til USA´s østkyst samt Indien og Iran, afslører kommerciel koncerndirektør Eivind Roald.

SAS mister charterkontrakt

SAS må vinke farvel til en trecifret millionkontrakt med Danmarks femtestørste charterarrangør, der har forpligtet sig på en eksklusivaftale med Danish Air Transport.

Dansker bliver bestyrelsesformand i Air Canada

Den tidligere SAS-kronprins Vagn Sørensen kan meget snart sætte sig for bordenden i bestyrelseslokalet hos et af verdens største flyselskaber.