Fly fra Thai Airways (Foto: CAAi)

Thai Airways er nu atter fuldt sikkerhedsgodkendt

Thai Airways og andre thailandske flyselskaber har siden 2015 været under skærpet overvågning af ICAO. Nu er Thai blevet recertificeret efter internationale standarder.

Thai Airways blev sammen med luftfartsindustrien i Thailand i 2015 sat under skærpet opsyn fra den internationale civile luftfartsorganisation ICAO, da sikkerhedsinspektører under et besøg i landet konstaterede, at kontrollen med de thailandske flyselskaber ikke fulgte internationale standarder.

Det betød, at Thailand fik et såkaldt “rødt flag” på ICAO´s liste, og der blev udstedt en såkaldt SSC (Significant Safety Concern, red.), der sidenhen fik de amerikanske luftfartsmyndigheder FAA samt det europæiske luftfartssikkerhedsagentur EASA til at foretage kontrolbesøg i landet.

Thailands regering besluttede efterfølgende i 2006 at engagere den britiske rådgivningsvirksomhed CAA International (CAAi) til at hjælpe myndighederne med at få bragt kontrolniveauet på omgangshøjde med de internationale regler på området, da de thailandske flyselskaber ellers kunne risikere et flyveforbud i USA eller Europa.

Ceremoni i Thailand, hvor Thai Airways får overrakt recertificeret AOC. (Foto: CAAi)

Nu har CAAi succesfuldt fået recertificeret Thai Airways og to andre thailandske flyselskaber, således at selskabernes operative driftstilladelser (AOC, red.) nu er godkendt efter de internationale standarder.

“Thai Airways har gennem mange år været betragtet som Thailands nationale flyselskab. Det succesfulde forløb, der i dag har mundet ud i en godkendt AOC-retcertificing, skulle gerne have en stor betydning, ikke alene for selskabet, men også for den overordnede tillid fra de passagerer, der planlægger at besøge Thailand med thailandske flyselskaber,” udtaler Dr. Chula Sukmanop, der er generaldirektør for CAAT, der er de civile luftfartsmyndigheder i Thailand.

Kontrolbesøg senere på året
Da ICAO oprindeligt gav det “røde flag” til Thailands luftfartsindustri i 2015 var det blandt andet mangel på kvalificeret kontrolpersonale, der bekymrede. Herudover var der tegn på manglende overholdelse af standardiserede operationelle tjeklister til både fly- og jordoperationer samt hvad man kaldte en “uhensigtsmæssig” tildeling af specifikke flytyper til landets luftfartsinspektører.

Det ventes, at ICAO-inspektørerne vil aflægge et besøg i Thailand i slutningen af året med henblik på at vurdere, om den særlige SSC-advarsel kan tilbagekaldes.  Derfor venter der stadig et stort arbejde for britiske CAAi, således at det bliver muligt at hjælpe de thailandske myndigheder igennem ICAO-undersøgelsen.

“Dette er endnu en milepæl for CAAT og Thailands luftfarts- og turistindustri. Det glæder os, at have været i stand til at hjælpe CAAT til at recertificere landets nationale flyselskab, så det lever op til ICAO-standarderne, og vi er klar til at give fuld opbakning til CAAT, når vi går ind i næste fase af dette omfattende projekt,” konstaterer Marie Rueda, der er administrerende direktør for CAAi.

 

Relaterede artikler:

Flysikkerhed i Thailand skal styrkes

Thai Airways får grønt lys fra EU

Thailand straffes for dårlige myndigheder

Thailand-flyselskaber kan få forbud i USA

x

Læs Også

Med A350 til Phuket og Chiang Mai

Verdens mest moderne passagerfly, Airbus A350-900 XWB, er i første halvdel af september indsat på Thai Airways-ruter Phuket og Chiang Mai.

Thai Airways sælger direktørbolig i Hellerup

Som et led i et større spareprogram vil Thai Airways sælge i alt 21 ejendomme i Thailand og i udlandet. Selskabets direktørbolig i Hellerup ventes at kunne indbringe et tocifret millionbeløb.

Thai Airways ude af økonomisk turbulens

Efter en omfattende spareplan er Thai Airways nu klar til flyindkøb og ekspansion.

Thai får samme flytype på alle skandinaviske ruter

Et skift af flytype på to vinterruter betyder, at Thai Airways fremover vil have samme flytype på alle sine ruter mellem Thailand og Skandinavien.

Thai Airways får grønt lys fra EU

Thai Airways har bestået den ekstra auditering, som de europæiske luftfartsmyndigheder har gennemført. Dermed kan selskabet fortsat flyve til og fra Europa.

Thailand straffes for dårlige myndigheder

Thailands luftfartmyndigheder er ikke gode nok, mener USA. Det betyder at Thai Airways ikke kan åbne nye USA-ruter. Om to uger kommer EU med sin dom over tilstandene i Thailand.