Widerøe Embraer E190-E2 (Grafik: Widerøe)

Widerøe-jetfly på to norske baser

Om ni måneder leveres det første Embraer E190-E2 til norske Widerøe, og de nye jetfly vil blive placeret på to baser i henholdsvis Vestnorge samt i Oslo-regionen.

Om blot ni måneder vil det norske regionale flyselskab Widerøe modtage sit første jetfly i selskabets mere end 83-årige historie. Således kommer Widerøe til at skrive historie i mere end en forstand, da selskabet samtidig er global lanceringskunde for det nye Embraer E190-E2 jetfly fra den brasilianske flyproducent.

Widerøe afgav i slutningen af 2016 en fast ordre på tre fly samt en option på yderligere 12 fly af samme type, og allerede i marts næste år vil det første fly ankomme til Norge, mens de to andre fly vil blive leveret i de efterfølgende forårsmåneder.

Selvom Widerøe har hovedbase i Bodø i det nordlige Norge, skal de nye fly placeres på to af selskabets andre baser.

“Vi vælger at etablere to baser for vores nye flagskib. Én base i Sandefjord-Torp Lufthavn og én i Bergen-Flesland Lufthavn. I valg af base har vi et langsigtet perspektiv. Det er dog for tidligt at beslutte, hvornår de næste fly vi har optionsaftale på vil blive købt, samt hvor de vil blive placeret,” siger Morten Skoglund, der er driftsdirektør hos Widerøe.

Satser på Bergen
Det er allerede nu besluttet, at to fly skal have base i Bergen og det sidste fly i Sandefjord-Torp, der er Norges største kommercielle lufthavn og dermed ikke en del af den statslige lufthavnsoperatør Avinor.

“Bergen er meget interessant i et langsigtet markedsmæssigt perspektiv, og Torp er vigtigt for at komplementere vores regionale netværk,” lyder det fra Morten Skoglund.

Det kan give Widerøe mulighed for at åbne nye internationale ruter fra Bergen, da selskabet ønsker at betjene ruterne med tynde trafikstrømme og flyve kunderne til og fra de mindre lufthavne og videre i Norge eller til udlandet. Det nye Embraer-fly vil blive indrettet med 114 sæder, hvor Widerøes nuværende Dash-8 fly har plads til 39 til 78 passagerer.

I dag flyver Widerøe til 46 destinationer, hvoraf tre er udenfor Norge. Det er henholdsvis Aberdeen, Gøteborg og København. Til København flyves der hele året fra Kristiansand og Sandefjord-Torp samt i sommermånederne fra Haugesund.

 

Relaterede artikler:

Widerøe åbner syv nye sæsonruter i Norge

Widerøe køber op til 15 nye jetfly

Widerøe vil bestille op til 10 nye jetfly

SAS gik glip af millioner ved Widerøe-salg

Widerøe tvunget til at sætte fly på jorden

x

Læs Også

SAS gik glip af millioner ved Widerøe-salg

Overdragelsen af de sidste 20 procent af Widerøe-aktierne skulle have indbragt SAS op imod 300 mio. svenske kroner, men nu får SAS ingenting.

DAT fejet af banen af Widerøe

Det norske Samferdselsdepartement har tildelt samtlige udbudte ruter i Nordnorge til Widerøe for næsen af Danish Air Transport.

Widerøe vil bestille op til 10 nye jetfly

Inden årets udgang ventes Widerøe af afgive ordre på op til 10 nye jetfly, der skal benyttes på nye direkte ruter.

Widerøe undersøges for DAT-diskrimination

Europæiske myndigheder starter officiel undersøgelse af Widerøe for at have diskrimineret Danish Air Transport i forbindelse med udbud af norske indenrigsruter. Widerøe risikerer bøde på godt 300 mio. kroner.

Parat samler Nordens største fagmiljø i luftfarten

Piloter fra SAS, Norwegian, Widerøe og helikopterselskabet Bristow er gennem Norsk Pilotforbund blevet optaget i fagforbundet Parat og vil organisere flere end 1.600 medlemmer.

SAS vil outsource handling til konkurrent

SAS har intentioner om at outsource SAS Ground Handling til konkurrenten Aviator samt til det tidligere datterselskab Widerøe. I alt 4.400 medarbejdere er omfattet.