Alitalia Airbus A320-200. (Foto: ERIC SALARD | Creative Commons Attribution-Share Alike 2.0 Generic)

10 selskaber vil byde på Alitalia

I fredags udløb den officielle frist for at blive budgiver i forbindelse med salget af Alitalia. Europas to største lavprisflyselskaber er med i processen.

Fredag den 21. juli kl. 18.00 udløb fristen for at tilkendegive, hvorvidt man ønsker at være en del af budprocessen i forbindelse med afhændelsen af det kriseramte Alitalia, der blev sat under særlig administration i begyndelsen af maj måned.

Den italienske stat har udpeget en såkaldt kommissær, der har fået til opgave inden for 180 dage at sælge hele eller dele af flyselskabet for at afværge en truende konkurs. I mellemtiden har den italienske stat via en mellemfinansiering på 600 mio. euro, eller godt 4,5 mia. kroner, sikret flyselskabets drift frem til udgangen af oktober.

Det italienske flyselskab, der blandt andet har Abu Dhabi-baserede Etihad Airways, som medejer har været i økonomiske vanskeligheder i mange år, og tilstanden er kun blevet forværret som følge af hård konkurrence fra blandt andet lavprisflyselskaberne easyJet og Ryanair. En større kriseplan blev fremlagt i foråret, og et centralt element i denne plan var de ansattes accept af planen, som blandt ville medføre store personalereduktioner. De ansatte vendte ved en afstemning tommelfingeren nedad, hvorefter flyselskabet havnede i den nuværende situation.

Forventede budgivere
Oprindeligt var der 32 virksomheder, der udtrykte umiddelbar interesse for at komme til at byde på Alitalia, men en del var sorteret fra, da den officielle frist udløb i fredags. I løbet af denne uge forventes udbudsmaterialet at blive fremsendt til de omkring 10 virksomheder, der ifølge Air Transport World har valgt at fortsætte processen.

Blandt disse har både easyJet, Ryanair og Etihad Airways officielt bekræftet, at de ønsker at være en del af videre proces, mens den italienske stat også har tilkendegivet sin interesse for at være med på et hjørne.

Etihad Airways er med for at beskytte sin investering, da selskabet i  2014 købte 49 procent af Alitalia og sammen med andre investorer skød 1,76 mia. euro – svarende til 13,1 mia. danske kroner – ind i selskabet. En særlig EU-regel betyder dog, at det ikke er muligt for Etihad Airways – som ikke-EU-selskab – at sikre sig en større ejerandel end 49 procent.

Ryanair størst i Italien
EasyJet og Ryanair har begge store interesser i det italienske marked. Ryanair vurderes umiddelbart til kun at være interesseret i kunderne, mens easyJet godt kunne have en interesse i at overtage den europæiske flyflåde og de flyvende medarbejdere hertil. Flåden til de europæiske ruter består af 78 fly i Airbus A320-serien, henholdsvis 22 A319´ere, 44 A320 samt 12 A321. Denne flytype vil nemlig passe fint ind i den eksisterende flåde hos det britiske lavprisflyselskab, mens Ryanair benytter sig af Boeing-fly.

I dag er Ryanair det største flyselskab i Italien efterfulgt af Alitalia og easyJet. Aliatalia er størst i Milano-Linate og Rom-Fiumicino, mens Ryanair dominerer i Milano-Bergamo, Rom-Ciampino, Bologna, Bari, Torino, Pisa og Palmero. EasyJet står stærkest i Milano-Malpensa, Venedig-Marco Polo, Napoli og Olbia.

“Vi er det største flyselskab i Italien, så vi er meget seriøse, når det handler om noget, der har med Italien at gøre,” sagde Ryanairs finansdirektør Neil Sorahan tidligere på ugen, da Ryanair blev bedt om at kommentere, hvorvidt man vist interesse for at være budgiver, hvilket selskabet bekræftede.

 

Relaterede artikler:

Alitalia på køberjagt

Alitalia sat under administration

Klar til at overtage Alitalia’s langdistancefly

Etihad vil sælge Alitalia til Lufthansa

Alitalia vil sætte 20 fly på jorden

x

Læs Også

Wizz Air viser interesse i Alitalia

Det ungarske lavprisflyselskab Wizz Air er interesseret i kort- og mellemdistance-flyene hos Alitalia, der blev taget under konkursbehandling i maj sidste år.

Air France-KLM og easyJet byder samlet på Alitalia

Air France-KLM har igen forhandlet med Alitalias konkurskommission om eventuel overtagelse – denne gang sammen med easyJet.

Sparekrav til Alitalia før Lufthansa vil købe

En gennemgribende omstrukturering er en nødvendighed for Alitalia, før Lufthansa Group vil være klar til en overtagelse.

Medie: Air France-KLM og Delta vil byde på Alitalia

Et nyt kapitel i sagaen omkring Alitalias fremtid udspiller sig i disse dage. Skyteam-selskaberne Air France, KLM og Delta Air Lines har angiveligt meldt sig på banen som mulig køber.

Alitalia vender tilbage til Stockholm

Alitalia planlægger at åbne Milano-sommerrute til Stockholm. Samtidig er selskabets skæbne tæt på at blive afgjort.

Norwegian åbner fire nye langdistanceruter

Norwegian udvider fra næste år rutenetværket med langdistanceruter fra Amsterdam, Milano og Madrid til destinationer i USA.