Ryanair-fly i Billund Lufthavn (Foto: Morten Lund Tiirikainen)

Ændrede regler for bagage hos Ryanair

Ryanair har ændret sin bagagepolitik og introducerer et reduceret gebyr for indchecket bagage og øget bagagevægt for at få flere til at checke deres kufferter ind.

Ryanair har længe haft en udfordring. For mange kunder benyttede sig af den ændrede service med to gratis stykker håndbagage på flyet, og med en høj belægningsprocent er der ikke plads nok i kabinehylderne til denne volumen af håndbagage, hvilket ofte kan give forsinkelser for både boarding og afgang.

For at få flere kunder til at tjekke noget af deres bagage ind og reducere volumen af håndbagage ombord, har Ryanair præsenteret ændringer af bagagepolitikken på alle afgange. Det betyder, at den tilladte indcheckede bagage øges fra 15 kg til 20 kg, og at standardgebyret for indchecket bagage sænkes fra €/£35 til €/£25 for de 20 kg bagage.

Mere bagage til prioritetskunder
Kun Priority Boarding-kunder (inklusiv Plus, Flexi Plus og Family Plus) får lov til at medbringe to stykker håndbage på flyet fra den 15. januar 2018. Alle ikke-prioriterede kunder får kun lov til at medbringe en mindre håndbagage ombord på flyet, mens deres større taske (trolleyen) skal stilles ved gaten og bliver placeret (gratis) i lastrummet fra den 15. januar.

“Det vil speede boarding processen op og minimere flyforsinkelser, sammen med vores nye bagagepolitik, som tilbyder kunderne lavere gebyr og en øgning på 33% af den tilladte medbragte bagage,” siger Ryanairs marketingdirektør Kenny Jacobs.

 

Relaterede artikler:

Ryanair tilbyder større og billigere bagage

Ny Ryanair-billettype inkluderer bagage

Ryanair sænker bagagegebyr på korte flyvninger