ATR42-500 fly fra DOT LT med registreringen LY-DAT.

DAT indgår aftale med Loganair

DAT-Gruppen skal flyve for skotske Loganair med ATR42-fly på Flybe-rute, der tidligere har været betjent af Dornier 328-fly.

Frem til den 19. maj er der fast arbejde for ATR42-flyet LY-DAT, der tilhører DAT-Gruppen med hovedkontor i Vamdrup. Det litauisk registrerede fly skal i perioden fra den 9. april frem til og med den 19. maj flyve for skotske Loganair mellem London-Stansted og lufthavnen i Dundee, der er den fjerdestørste by i Skotland.

Loganair, der selv er ACMI-leverandør, har hidtil benyttet et fly af typen Dornier 328 på ruten, som opereres for britiske Flybe. Nu har det således været nødvendigt for det skotske flyselskab at indleje et fly med besætning fra DAT-datterselskabet DOT LT fra Litauen for at kunne opfylde kontrakten med det britiske flyselskab.

ATR-flyet, der har plads til 48 passagerer, får base i Dundee Airport.

Fodfæste på De Britiske Øer
DAT har netop indgået en etårig aftale med CityJet om at stille et ATR42-300 fly med besætning til rådighed for det irske flyselskab på ruten mellem Antwerpen og London City Airport, og nu følger den noget kortere aftale med Loganair.

“Loganair er en ny samarbejdspartner for Danish Air Transport, og vi håber, at det bliver starten til et succesfuldt og langvarigt samarbejde,” siger Andreas Mathisen, der er ansvarlig for forretningsudvikling hos DAT-Gruppen.

DAT er efterhånden ved at få et solidt fodfæste på De Britiske Øer. Således fløj DAT med også med ATR72-flyet OY-RUG fra den 27. marts til 31. august sidste år for irske Stobart Air på ruter for Aer Lingus og Flybe med base i henholdsvis Dublin, Manchester og Birmingham.

DAT-Gruppen flyver i øjeblikket på faste kontrakter for CityJet, Loganair, Nextjet, BRA og Farnair (ASL Airlines). Herudover har selskabets store jetfly af typerne A320 og MD83 på det seneste haft opgaver for SAS, Norwegian, Air Greenland, Novair, Primera Air, Germania, Transavia France, Small Planet Airlines, Aigle Azur samt Atlantique Air Association.

 

Relaterede artikler:

Stobart Air tæt på SAS-kontrakt

CityJet vil ikke kommentere på Cimber og Stobart

CityJet afbryder købsforhandlinger

12 nye ruter fra London-lufthavn

 

x

Læs Også

Flyselskaber begejstrede over takstnedsættelse

Danish Air Transport og SAS tager begge positivt imod Københavns Lufthavns udspil om at sænke taksterne fra den 1. april 2018, og der er prisnedsættelser på vej.

Flyvninger fra seks danske lufthavne til Bornholm

Fra næste sommer bliver det muligt at flyve direkte fra Odense og Midtjylland til Bornholm, og dermed kan man flyve fra seks danske lufthavne til klippeøen i Østersøen.

Venter på afklaring om lavere indenrigstakster

En differentieret takststruktur i Heathrow-lufthavnen har endnu ikke inspireret Københavns Lufthavn til lavere indenrigstakster. Men CPH analyserer den nye reguleringsmodel.

DAT fløj danske fodboldhelte hjem fra Dublin

Det var Danish Air Transport, der havde fået til opgave at flyve herrelandsholdet ud og hjem fra Dublin, og efter 5-1-sejren var der champagne og tre retters menu på MD83-flyet.

DAT vil leje ekstra A320

Danish Air Transport er ved at afsøge markedet efter efter et fly af typen A319 eller A320, der skal supplere selskabets fire nuværende A320-fly.

Faglig uro i Esbjerg Lufthavn

Esbjerg Lufthavns brandfolk gik i strejke onsdag aften. De opretholdt dog lufthavnens beredskab, så tre fly kunne komme ned.