EU: Fælles luftrum eller en sag på halsen

EU har givet fem lande to måneder til at få deres kontrolzoner i luftrummet lagt sammen. Ellers ryger de for EU-Domstolen. Mangel på fælles europæisk luftkontrolzoner koster flyselskaberne knap 40 mia. kroner om året.

En af grundpillerne i den Europæiske Union (EU) er den frie bevægelighed over grænserne. Og det gælder ikke kun grænserne på land. Det gælder også grænserne i luften. EU-landene har derfor gennem adskillige år arbejdet med at nedbryde grænserne mellem de enkelte landes luftkontrolzoner og skabe større blokke af kontrolzoner over Europa uden hensyntagen til landegrænser.

På den måde vil de luftkorridorer, som flyene benytter, komme til at være mere hensigtsmæssige og give mere direkte flyveruter. For ifølge EU-Kommissionen, så flyver kommercielle fly i Europa i gennemsnit 42 kilometer længere end de burde, hvis Europa var delt ind i en række få store luftkontrolzoner. En omvej, som hvert år koster luftfartsselskaberne op mod 40 mia. kroner og resultere i ekstra overflødig brændstofforbrug og CO2-udledning.

Derfor søsatte man “Single European Sky“-initiativet, som oprindeligt skulle have været på plads i december 2012. I vanlig duksestil, så har Danmark og Sverige naturligvis været blandt de første til at få tingene på plads. Det er dog ikke alle lande, der har været lige så hurtige til at komme med på vognen og få fusioneret luftkontrolzonerne med nabolandene.

Slæbt for EU-Domstolen
Værst står det til i Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg. Her har man stadig ikke fået luftkontrolzonerne fusioneret til en stor blok, sådan som det var planen at gøre i 2013. Og med landenes placering lige midt i Europa, så er det ikke særlig hensigtsmæssigt. Derfor skruer EU-Kommissionen nu bissen på. Hvis ikke landene indenfor to måneder har fået de nationale kontrolzoner sammen, så bliver de slæbt for EU-Domstolen, lyder den kontante besked fra kommissionen.

I 2014 var EU-Kommissionen ude med riven efter 18 europæiske lande inklusiv Storbritannien, Irland og Italien. Her ville der også vanke retssager, hvis ikke der kom skred i tingene.

Det er især modstand fra fagforeninger for flyveledere og de enkelte landes frygt for at miste indtægter fra overflyvningsafgifter, som har bremset udrulningen af Single European Sky.