EU: Statsstøtte til airBaltic var lovlig

EU-Kommissionen har sagt god for en række lån og en kapitalforhøjelse, som den lettiske stat ydede i 2011 for at hjælpe airBaltic ud af alvorlige økonomiske vanskeligheder.

Efter en tilbundsgående undersøgelse har EU-Kommissionen konkluderet, at det var i orden, at den lettiske stat i 2011 ydede to lån til airBaltic og deltog i en kapitaltilførsel til det skrantende flyselskab samt gennemførte en række andre tiltag.

EU-Kommissionen mener, at flere af initiativerne ikke kan karakteriseres som statsstøtte. Andre af de initiativer som den lettiske stat tog for at hjælpe landets flyselskab var derimod statsstøtte. Men da det var i overensstemmelse med den omstruktureringsplan, som den lettiske stat og airBaltic havde præsenteret EU-Kommissionen for, blåstempler kommissionen støtten.

Omstruktureringsplanen indebar blandt andet en stor reduktion i antallet af medarbejdere, fly og ruter.

Favorabel rente
Sagen udsprang af at airBaltic fra 2008 og i årene frem oplevede vanskelige økonomiske forhold, hvilket resulterede i betydelige tab og negativ egenkapital i 2010 og 2011. Selskabet modtog flere offentlige støtteforanstaltninger fra den lettiske stat. På baggrund af kommissionens egen interesse for sagen og to klager besluttede EU-kommissionen i november 2012 at se nærmere på blandt andet to lån fra den lettiske stat til airBaltic i efteråret 2011 til en meget favorabel rente.

Desuden havde EU-Kommissionen kig på en kapitalforhøjelse i samme periode, som kommissionen tvivlede på var foregået efter bogen. Det er kun tilladt stater at skyde penge ind i luftfartsselskaber, hvis de kan dokumentere, at en privat investor ville have gjort det samme – det såkaldte markedsøkonomiske investorprincip. Endelig løftede EU-Kommissionen øjenbrynene over, at en statsejet bank havde betalt flere af airBaltics regninger.

Men efter mere end halvandets undersøgelser har EU-Kommissionen altså nu godkendt manøvrerne.