Airbus A330-200 fra AirTanker. (Foto: AirTanker)

Eurowings henter hjælp udefra

Lufthansa-datterselskabet Eurowings må indleje fly og besætninger fra tre civile flyselskaber samt det britiske RAF-selskab AirTanker.

Europas absolut mest ekspansive flyselskab hedder Eurowings. Lufthansa-datterselskabet øgede i 2017 sammen med søsterselskabet Brussels Airlines passagertallet med omkring 75 procent til op imod 33 millioner passagerer.

Den markante ekspansion har dog betydet, at Eurowings ikke i øjeblikket har tilstrækkelig flykapacitet til at gennemføre den markante vækst. Derfor har selskabet været nødsaget til at wetlease fly og besætninger fra andre europæiske flyselskaber for at få vintertrafikprogrammet til at hænge sammen.

Fra Adria Airways og CSA Czech Airlines har Eurowings indlejet Airbus A319-100, spanske Air Europa har stillet Boeing 737-800 fly til rådighed frem til den 25. marts, hvor vintertrafikprogrammet ophører.

Fra Køln-Bonn lufthavnen skal Adria Airways flyve på 27 ruter, mens CSA skal tage sig af udvalgte afgange på 23 ruter fra Hamborg inklusive flyvningerne til Oslo og Stockholm. Også fra Stuttgart skal CSA flyve på samlet 18 ruter.

Langdistancefly fra AirTanker
Den markante ekspansion fra München Lufthavn skal gennemføres med hjælp fra Air Europa, der skal indsættes på 15 ruter fra den sydtyske lufthavn, mens SkyTeam-selskabet også skal operere på 19 ruter fra Stuttgart Lufthavn.

Det er ikke alene på de europæiske ruter, at Eurowings har brug for hjælp. Således skal det britiske Royal Air Force-selskab AirTanker to gange om ugen fra den 22. januar til den 8. marts flyve mellem Køln og Punta Cana i Mexico med langdistancefly af typen Airbus A330-200.

AirTanker er specialiseret i opgaver for det britiske luftvåben, men selskabet udlejer også fly og besætninger til civile opgaver. Således har selskabet siden den 1. maj 2015 fløjet på en treårig kontrakt for Thomas Cook Airlines på ruterne fra Glasgow, Manchester og London-Stansted til Punta Cana og Cancun i Mexico.

Når AirTanker ikke har civile opgaver bliver selskabets passagerfly blandt andet benyttet til ugentlige flyvninger med militærpersonnel fra RAF Brize Norton-basen til RAF Mount Pleasant på Falklandsøerne.

 

Relaterede artikler:

Eurowings udsætter Berlin-rute til København

Eurowings vil have flere langdistancefly

Eurowings fortsætter storoffensiv

Eurowings åbner 32 nye ruter fra München Lufthavn

Skidt debut for Eurowings A330-fly

x

Læs Også

Norwegian søger piloter og stewardesser i Argentina

Norwegian søger personale til sine argentinske baser, mens Eurowings søger 600 piloter og stewardesser samt forbedrer vilkårene for det eksisterende personale.

’Birdstrike’ bragte Eurowings-fly i vanskeligheder

Det kunne være endt i en ulykke, da et Airbus-fly fra Eurowings fik begge motorer beskadiget under starten fra Stuttgart Lufthavn.

Europæisk lavprisflyselskab vokser med 83 procent

Med en passagervækst på 83 procent udfordrer de tyske Eurowings-selskaber Norwegian i rollen som Europas tredjestørste lavprisflyselskab.

Lufthansa vil overtage gældfrit airberlin

Lufthansa er parat til at hjælpe Etihad Airways af med kriseramte airberlin. En gæld på ni mia. kroner i airberlin må Etihad dog selv tage sig af.

Dropper to-personers regel

Det er ikke længere et krav, at der altid skal være to personer i cockpittet hos Lufthansa, Swiss, Austrian og Eurowings.

Eurowings vil have flere langdistancefly

For at kunne stå sig i konkurrencen med Norwegian og IAG-selskabet Level vil Eurowings anskaffe sig flere langdistancefly.