En Boeing 787-8 Dreamliner fra Norwegian. Foto: Norwegian

Fly til CPH måtte omdirigeres på grund af syg kaptajn

En Boeing 787 Dreamliner fra Norwegian på vej fra USA mod Københavns Lufthavn måtte omdirigeres til irske Shannon Airport, da flyets kaptajn blev syg.

Det var ikke planen, at et langdistancefly fra Norwegian skulle lande på irsk jord onsdag formiddag.

Norwegians Boeing 787-8 Dreamliner med registrering LN-LNE var på vej fra Fort Lauderdale i den amerikanske delstat Florida til Københavns Lufthavn på rutenummer DY7042, da der opstod en pludselig hændelse om bord på flyet.

Cirka tre timer fra den irske vestkyst meldte flyets styrmand nødsignalet PAN-PAN (signalet før MAYDAY, der er det mest alvorlige nødsignal, red.) til flyveledelsen, da der var opstået en skærpet situation om bord; flyets kaptajn var blevet uarbejdsdygtig. Det skriver The Aviation Herald.

En flyvetur som den fra USA til Danmark foretages altid med tre piloter i cockpittet, så efter kaptajnens ildebefindende bistod en Relief Captain styrmanden på vejen til Shannon Airport på den irske vestkyst, hvortil flyet straks blev omdirigeret efter styrmandens melding.

Kaptajn på hospital
Dreamliner-flyet fortsatte til Shannon og landede uden problemer med i alt 266 personer om bord. Kaptajnen fik angiveligt flere anfald inden landing, og han blev bragt til hospitalet ved ankomst i Irland.

I cirka fire timer befandt flyet sig på jorden i Shannon Airport, hvorefter det fortsatte til Københavns Lufthavn med landing midt på eftermiddagen onsdag. Turen endte med en forsinkelse på tre og en halv time.

Norwegian har ifølge The Aviation Herald rapporteret, at flyets kaptajn blev syg, og han blev erstattet af en anden kaptajn, inden det sidste stykke til København.

 

Relaterede artikler:

CityJet chokeret over sygemeldinger i massevis

Piloter blev luftsyge

Ryanair-fly til Oslo måtte nødlande med syg kaptajn

Syg flykaptajn besvimede på flytoilettet

Fly med 11 syge besætningsmedlemmer

x

Læs Også

Kampagne stopper ikke indenrigs-blødning

På trods af en storstilet reklamekampagne til 10 millioner kroner strømmer passagererne i stor stil væk fra indenrigsflyene.

Udfordringer med Norwegian i easyJet-platform

It-problemer spænder på femte måned ben for Norwegian og easyJets feeder-samarbejde.

Hentede 4,8 milliarder kroner fra gebyrer

Norwegian fik i 2017 en indtægt på 4,8 milliarder norske kroner fra gebyrer og tillægsydelser, og målet er at nå op på 20 procent af omsætningen.

Mulig bombe under Norwegian-regnskab

Finanstilsynet i Norge er ikke enig i, at Norwegian kan opskrive værdien af aktierne i Bank Norwegian, og derfor kan regnskabet være næsten to milliarder norske kroner ringere.

Millliardunderskud hos Norwegian

Mens mange flyselskaber rapporterer om rekordoverskud i 2017, må Norwegian præsentere et driftsunderskud på to milliarder norske kroner.

Flere ruteflyvninger fra København til Cypern

Bortset fra et par uger i højsommeren har det været småt med direkte flyvninger fra Danmark til solbeskinnede Cypern.