(Foto: Anders Beer Wilse)

Nordens største regionalflyselskab fylder 80

Widerøe har i sit mangeårige virke beskæftiget sig med alt fra skoleflyvning over reklameflyvning til ruteflyvning. I dag er det 80 år siden, at selskabet blev stiftet.

Med sin flåde af 35 turbopropelfly binder norske Widerøe med et finmasket rutenet 43 norske lufthavne sammen. Fra Honningsvåg i nord til Kristiansand i syd. Knap halvdelen af Widerøes trafik finder sted på norske indenrigsruter. Derudover driver selskabet også en række ruter til destinationer i Danmark, Sverige og Storbritannien.

Widerøe er i dag Nordens største regionalflyselskab. Denne position har selskabet arbejdet sig op til siden den 19. februar 1934, hvor det blev stiftet under navnet Widerøe’s Flyveselskap A/S. Planerne om Widerøe’s Flyveselskap trækker sine rødder tilbage til luftfartsselskaberne Lotsberg & Skappel og Widerøe & Bjørneby, der i 1930’erne samarbejdede med Norsk Aero Klubb om at udbrede interessen for luftfart.

I 1933 drog Viggo Widerøe, medejer af Widerøe & Bjørneby, til USA med 25.000 norske kroner for at vende hjem med et bi-plan af typen Waco Cabin. Flyet kom til Norge efter en længere rejse, hvor Viggo Widerøe først havde fløjet flyet fra Wacos fabrik i Ohio til New York, hvorfra det med skib kom til Hamburg. Herfra fløj Viggo Widerøe flyet hjem til Norge.

Første ruteflyvning
I de første måneder efter stiftelsen var Widerøes fly beskæftiget med ambulanceflyvning. Kort tid efter blev flyflåden udvidet med et vandfly. Netop vandfly skulle ifølge Widerøe blive fremtiden for den norske luftbårne infrastruktur, hvor det statsejede Det Norske Luftfartselskap (som siden blev en del af SAS) satsede på landbaserede fly.

Den 15. juni 1934 blev Widerøe det første flyselskab i Norge til at drive koncessionsruteflyvning. Ruten Oslo-Kristiansand-Stavanger-Haugesund åbnede allerede tre dage efter, men koncessionen blev opgivet allerede i september af den norske stat. I årene frem til anden verdenskrig måtte Widerøe se størstedelen af koncessionerne på norske flyruter gå til DNL.

Den sparsomme forretning på ruteflyvning blev derfor erstattet med luftfoto, skoleflyvning, flyveopvisninger, turistflyvninger og reklameflyvninger. Sidstnævnte foregik ved at smide reklamer ud fra fly over tætbefolkede områder.

Designede sit eget fly
I 1936 åbnede Widerøe sin første flyrute betjent med vandfly. Ruteflyvning med vandfly blev indstillet i 1940 på grund af krigen, men ved Norges befrielse i 1945 blev ruterne genoptaget. I 1950’erne blev Widerøes vandflyflåde udvidet med DHC-3 Otter og Noorduyn Norseman, som var udstyret med pontoner. Widerøe holdte fast i betjeningen af ruter med vandfly frem til 1971.

I årene efter krigen rådede Widerøe over bred palet af forskellige flytyper, men selskabet havde brug for et fly, der var mere alsidigt end de forhåndenværende. Derfor designede og udviklede selskabet i 1948 flytypen Widerøe C.5. Polar. Flyet kunne både bruges til vands og til lands, og kabinen havde plads til fem passagerer, men kunne hurtigt ommøbleres til et fragtfly. Widerøe C.5. Polar kunne flyve 1000 km i et stræk med 210 km i timen.

I 1966 blev det vedtaget i Stortinget at udbygge en lang række af regionallufthavne i Nordnorge for at forbedre infrastrukturen. Lufthavnene blev bygget som såkaldte STOL-ports (Short Take-Off and Landing red.), som er lufthavne med særligt korte startbaner. Widerøe havde allerede i 1954 købt sin første De Havilliand Canada-3 Otter, som udover at gøre tjeneste på selskabets ruter til søs var ideel til de korte startbaner på de nye lufthavne.

Widerøe og Dash-flyene
Blot to år efter, i 1968, åbnede Widerøe de første fire ruter på strækningen mellem Bodø og Trondheim, hvor en række af de nye lufthavne var blevet etableret. Samme år fik selskabet sin første DHC-6 Twin Otter, der blev et vigtigt fly på selskabets nye land-ruter. DHC-6 Twin Otter fløj med selskabet helt ind til år 2000.

I 1981 fik Widerøe sit første Dash-fly, da DHC Dash 7 blev indfaset i flyflåden. Det skulle siden vise sig, at netop Dash-flyene på alle mulige måder skulle blive arbejdshesten i Widerøes rutenet og i 1990’erne blev efterfølgeren DHC Dash 8-100 taget i brug.

I dag består Widerøes flyflåde af en ren Dash-8-flåde fordelt på typerne Dash-8-100, -Q200, -300 og -Q400NG. Selskabet er dermed verdens eneste flyselskab, der opererer alle varianterne af Dash 8 på en og samme tid. Selskabets sidste Dash 7 blev udfaset i år 2000.

Udenrigsruter og ny ejer
Selvom Widerøes fokus i høj grad har kredset om indenrigstrafikken i Norge, valgte selskabet i kølvandet på liberaliseringen af luftfarten i 1994 at etablere en række udenrigsruter herunder ruterne fra Bergen og Stavanger i Norge til Aberdeen, Edinburgh og Newcastle i Storbritannien.

I 2002 blev indenrigsaktiviteterne udvidet til også at omfatte ruter i Vestnorge. Ruterne var oprindeligt betjent af Norwegian Air Shuttle, der fløj ruterne for Braathens, men da sidstnævnte blev opkøbt af SAS, ophørte samarbejdsaftalen med Norwegian, og betjeningen overgik til Widerøe, som fløj ruterne med SAS’ Fokker 50-fly.

Widerøe er i dag ejet af en norsk investorgruppe efter, at SAS solgte 80 procent af aktiebeholdningen i Widerøe i efteråret 2013. Historisk har Widerøe haft flere forskellige ejere igennem selskabets 80 år lange historie. SAS har ad flere omgange været at finde i ejerkredsen sammen med flyselskabet Braathens og rederiet Fred Olsen & Co.

Billeder: Øverst: Et af Widerøes tidlige vandfly, et Waco RNF (Foto: Anders Beer Wilse). Midten: Widerøe havde i alt 22 DHC-6 Twin Otter som fløj med selskabet fra 1971 til 2000 (Foto: Norsk Luftfartsmuseum). Nederst: Widerøe fik sit første Dash 8-fly i 1993 og råder i dag over en ren Dash 8-flåde (Foto: Widerøe).