Daniel Kirchhoff (Privatofoto)

Norwegian-kommunikationschef i nyt job

Norwegians danske kommunikationschef Daniel Kirchhoff forlader selskabet ved udgangen af måneden for at tiltræde en tilsvarende stilling i Scandic Hotels.

Hver tirsdag morgen kl. 07.10 har Norwegians danske kommunikationschef Daniel Kirchhoff gennem de fem år sat sig til rette i et af flyselskabet Boeing 737-800 fly mellem København og Oslo.

Den ugentlige flyvning til møder i kommunikationsafdelingen på det norske lavprisflyselskabs hovedkontor i Oslo kommer den 34-årige kommunikationschef inden længe til at undvære. Daniel Kirchhoff har nemlig opsagt sin stilling i selskabet efter næsten seks års ansættelse og fratræder ved udgangen af denne måned.

“Jeg har haft seks fantastiske år i Norwegian. I løbet af disse år har selskabet haft en ekspansiv vækst i Danmark og er i dag en afgørende aktør i dansk luftfart. Jeg er i denne forbindelse stolt af at have bidraget til at sikre, at Norwegians kernebudskaber kontinuerligt er blevet eksponeret for de relevante interessenter. Nu følte jeg imidlertid, at timingen var rigtig for mig til at søge nye udfordringer, da den rette mulighed bød sig. Jeg ønsker Norwegian og alle mine dygtige kollegaer held og lykke fremover,” lyder det fra Daniel Kirchhoff.

Nye udfordringer i hotelbranchen
Den 2. .januar 2018 møder Daniel Kirchhoff ind i sit nye job som kommunikationschef hos Scandic Hotels i Danmark, hvor hans direkte chef bliver administrerende direktør Jens Mathiesen fra Scandic Danmark.

“Jeg er glad for, at vi har kunnet tiltrække en stærk og erfaren profil til stillingen som kommunikationschef. Daniel Kirchhoff har med sine erfaringer fra Norwegian den helt rette ballast for at sikre den fortsatte udvikling af vores interne og eksterne kommunikationsindsatser i Danmark. Det er et arbejde, som vil komme både vores kunder og medarbejdere til gavn. Jeg ser meget frem til at byde Daniel velkommen hos os 1. januar, siger Jens Mathiesen.

Scandic er i rivende udvikling på det danske marked, og vil inden for få år både lancere splinternye hoteller i København og Aarhus og ansætte hundredvis af nye medarbejdere. Det er blandt andet med dette afsæt, at Scandic har ønsket at styrke sin interne og eksterne kommunikation ved at oprette en ny stilling som kommunikationschef.

Daniel Kirchhoff er cand. comm. fra Roskilde Universitet i 2011 og fik umiddelbart efter afsluttet uddannelse tidsbegrænsede ansættelser som CSR-projektmedarbejder hos Tryg og Danske Bank. I 2012 kom ansættelsen som kommunikationsmedarbejder hos Norwegian, og i 2015 blev Daniel Kirchhoff forfremmet til kommunikationschef for Danmark i det norske lavprisflyselskab.

 

Relaterede artikler:

Koncerndirektør forlader Norwegian

Norwegian skal styre Spanien fra Danmark

Topdirektør forlader Norwegian

x

Læs Også

Dyr sommer for Norwegian

Trods massiv indleje af reservefly havde Norwegian omkring 15.000 forsinkelser og 300 aflysninger i tredje kvartal, og det kostede tilsammen en halv milliard kroner.

Norwegian bagud med at indføre sikkerhedskrav

Norwegian kæmper med at få de nye krav om interviews af USA-passagerer op at køre i CPH og to andre lufthavne. Andre selskaber har de nye procedurer på plads.

Norwegian-vækst svækker indtjeningen

Norwegians massive globale vækst sætter sine spor i regnskabet, hvor indtjeningen er i bakgear med stigende enhedsomkostninger og lavere indtægter per passager.

CPH har færrest Norwegian-langdistanceafgange

Norwegian sæsonlukker endnu en langdistancerute fra Københavns Lufthavn, der nu er nede på 12 ud af samlet 131 ugentlige afgange med langdistancefly fra Europa.

Norwegian: Uacceptabel håndtering af bagage

En privat videooptagelse fra Oslo Lufthavn viser lastearbejdere fra handlingselskabet Menzies Aviation smide rundt med håndbagage, der skal i lastrummet på et Norwegian-fly.

Ny hæder til Norwegian

Norwegian er i London blev kåret som årets flyselskab ved det anerkendte CAPA Global Aviation Summit.