Turkish Airlines-fly ved gaten i Aalborg Lufthavn. (Foto: Aalborg Lufthavn)

Turkish Airlines trækker sig helt ud af Aalborg Lufthavn

Først besluttede Turkish Airlines at vinterlukke ruten fra Istanbul til Aalborg, men nu trækker det tyrkiske flyselskab sig helt fra den nordjyske lufthavn.

Året 2016 bliver ikke et år, som man vil se tilbage på med glæde i Aalborg Lufthavn. To af lufthavnens vigtige udenrigsruter måtte lukke, hvilket har været et hårdt slag for den markante satsnings på udenrigsrutetrafikken som lufthavnen igangsatte for nogle år siden.

Turkish Airlines har netop besluttet at trække sig ud af Aalborg Lufthavn efter lidt mere end fire års aktivitet. Den 9. juli 2012 åbnede det tyrkiske flyselskab en såkaldt trekantsrute mellem Istanbul samt Billund og Aalborg i den anden ende. I foråret 2016 blev særegne konstruktion med trekantsruten delt op i to separate ruter med fem ugentlige afgange til henholdsvis Billund og Aalborg fra den tyrkiske Atatürk-lufthavn. Men dengang var der ingen der kunne vide, at efterspørglsen sidenhen ville falde.

Det er den geopolitiske uro med deraf følgende lavere passagertal, der har fået Turkish Airlines til at reagere. Selskabet har lukket og skåret ned på en række ruter, og samtidig er modtagelsen af nye fly fra flyproducenterne blevet udskudt.

“Det er naturligvis ærgerligt for Aalborg Lufthavn, men vi har ingen indflydelse på eksterne forhold, der betyder, at der i øjeblikket er færre der vil rejse til og via Istanbul end tidligere. Vi har fuld forståelse for, at Turkish Airlines vælger at samle aktiviteterne i Billund Lufthavn,” siger administrerende direktør Søren Svendsen fra Aalborg Lufthavn til CHECK-IN.dk.

For nogle få uger siden var det planen, at ruten fra Istanbul til Aalborg blot skulle vinterlukke, men nu trækker selskabet sig helt ud. Det betyder, at Turkish Airlines-chefen Hatice Pinar og det lokale personale ventes at forlade kontoret i lufthavnen ved årets udgang.

“Vi håber naturligvis, at Turkish Airlines vender tilbage, når den midlertidige krise hos flyselskabet er overstået. Vi havde særdeles gode passagertal i løbet af sommeren, men vi kender naturligvis ikke selskabets billetindtægter,” lyder det fra den nordjyske lufthavnsdirektør.

Mister 100.000 passagerer fra to selskaber
For blot få måneder siden trak Lufthansa sig ud af Aalborg Lufthavn. Den 24. september fløj det tyske flyselskab sidste gang mellem Franfurt og Aalborg. En rute, der blev åbnet i foråret 2015 og som man efterfølgende besluttede at skære ned fra 14 ugentlige til blot en ugentlig afgang ved sommertrafikprogrammets start i marts i år.

Ifølge Lufthansa var det mangel på samt omdisponering af flykapacitet, der fik selskabet til at trække sig ud af Aalborg Lufthavn.

Med Lufthansas exit mistede Aalborg Lufthavn 80.000 udenrigspassagerer, men Turkish Airlines giver et tab på op imod 30.000 passagerer årligt.

Sidste år rejste 404.881 udenrigsrutepassagerer til og fra Aalborg Lufthavn og ved udgangen af de første ni måneder i år var 286.112 udenrigspassagerer rejst gennem lufthavnsterminalen i det nordjyske. Uden Lufthansa og Turkish Airlines i årets sidste måneder ventes der ikke over 350.000 på udenrigsruterner, når sidste passager er rejst gennem lufthavnen ved årets udgang.

I forhold til 2017 kan Aalborg Lufthavn dog glæde sig over, at SAS den 26. marts 2017 åbner en ny rute til Oslo.

 

Relaterede artikler:

Turkish Airlines udskyder levering af 39 nye fly

Turkish beskærer CPH-rute kraftigt

Turkish Airlines vinterlukker rute til Aalborg

Turkish Airlines skærer hårdt i vinterprogrammet

Én god rute kan blive til to svage ruter

x

Læs Også

Cirklede syv timer i luften med syg passager

Et Airbus A330-fly fra Turkish Airlines cirklede i fredags i syv timer nær Istanbul for at nå ned på den rette landingsvægt, da en passager var blevet syg umiddelbart efter starten.

Europas største lufthavn åbner om et år

Istanbuls nye storlufthavn skal officielt åbne til oktober næste år, men forventes at modtage de første fly allerede til februar.

Udenrigstrafikken boomer i Aalborg Lufthavn

September blev en rekordmåned for Aalborg Lufthavn, og den nordjyske lufthavn havde fire gange så mange passagerer som konkurrenten i Aarhus Lufthavn.

Kæmpe Dreamliner-ordre på vej

Boeing er tæt på gigantisk ordre fra Turkish Airlines på 40 787-9 Dreamliner-fly, men Airbus A350-900 kan også være interessant for den tyrkiske operatør.

Udvidet taxa-samarbejde om lufthavnsbetjening

Billund Taxa er blevet tilkoblet et landsdækkende samarbejde med Dantaxi 4x48, hvorfor taxakørsel til de fire største danske lufthavne snart kan bestilles fra én app.

Atlas Global vil øge til København

Det privatejede tyrkiske flyselskab Atlas Global overvejer daglige flyvninger fra Istanbul Atatürk til Københavns Lufthavn, efter flyene på ruten har været fuldt booket denne sommer.