I juni 2014 indsatte Turkish Airlines Airbus A330-langdistancefly på ruten mellem Istanbul Atatürk og København. ( Foto: Københavns Lufthavn)

Tyrkiske selskaber opruster på CPH

SunExpress og Turkish Airlines tror på, at de rejsende vender tilbage til Tyrkiet og øger derfor begge kapaciteten på CPH-ruter.

De to tyrkiske flyselskaber SunExpress og Turkish Airlines tror tilsyneladende på, at den negative udvikling i passagertallet mellem København og Tyrkiet vender i 2018 efter to år med tilbagegang.

Således planlægger begge selskaber at øge kapaciteten på sine ruter til og fra Københavns Lufthavn.

SunExpress vil således i sommerprogrammet for 2018 flyve fem gange om ugen mellem Antalya og CPH mod tre ugentlige flyvninger i sommeren 2017. Og i den absolutte højsæson fra slutningen af juni til starten af august vil selskabet havde seks ugentlige afgange. Alle flyvninger gennemføres med Boeing 737-800 med plads til 189 passagerer.

SunExpress er ejet af Lufthansa og Turkish Airlines i fællesskab. Foruden 64 Boeing 737-800 fly, så opererer SunExpress seks Airbus A330-fly på vegne af Lufthansas datterselskab Eurowings.

Lidt større udgave
Hos Turkish Airlines vil man fra sommertrafikprogrammets start i slutningen af marts igen bruge Airbus A330-300 widebody-fly på den ene af selskabets tre daglige flyvninger mellem Istanbul Atatürk-lufthavnen og Københavns Lufthavn. Det er middagsflyvningen TK1783/84, som igen vil blive betjent af det store langdistancefly.

Turkish Airlines indsatte i juni 2014 et Airbus A330-200 fly med 250 sæder til at betjene en af de tre daglige afgange på ruten til Istanbul. Det var tilsyneladende en så stor succes, at det fortsatte i hele sommertrafikprogrammet i 2015 og 2016. Men i sommerprogrammet 2017 fjernede man Airbus A330-betjeningen og erstattede den med Airbus A321.

Nu genindsætter man så Airbus A330 og denne gang i den lidt større -300 udgave med plads til 289 passagerer. Genindsættelsen af Airbus A330 betyder, at de rejsende på business class igen kan tage plads i lie-flat sæder på flyvningerne mellem de to storbyer.

I 2015 rejste 854.272 passagerer mellem København og Tyrkiet. Det faldt til 773.978 passagerer i 2016. Ikke mindst som følge af uroen i kølvandet på det mislykkede kupforsøg i juli 2016. I de første 10 måneder af 2017 er den nedadgående tendens fortsat og det samlede antal rejsende mellem CPH og Tyrkiets lufthavne i 2017 forventes at lande på omkring 710.000 passagerer. Det laveste antal passagerer i fem år.

 

Relaterede artikler:

Slut med A330-fly mellem København og Istanbul

Turkish beskærer CPH-rute kraftigt

Turkish Airlines med langdistancefly fra CPH

Turkish Airlines øger på CPH-rute

SunExpress med tredje rute fra København

 

x

Læs Også

Københavns Lufthavn taler med naboerne

Københavns Lufthavn er gået i offensiven for at pleje forholdet til sine naboer. Ikke alt i charmeoffensiven fungerer dog lige godt.

EasyJet åbner endnu en Berlin-rute fra CPH

EasyJet får om kun en måned sin anden rute mellem København og Berlin, når Københavns Lufthavn bliver en del af lavprisselskabet lynoffensiv i Berlin Tegel-lufthavnen.

Turkish Airlines øger med 40 procent i Billund

Fra den 19. december vil Turkish Airlines indsætte flere afgange på ruten mellem Billund og Istanbul, således at kapaciteten øges med 40 procent.

Danske lufthavne viser interesse for kunstgræs

Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn følger interesseret med i udviklingen af kunstgræs, der kan være et vigtigt produkt i at forbedre flysikkerheden.

Venter på afklaring om lavere indenrigstakster

En differentieret takststruktur i Heathrow-lufthavnen har endnu ikke inspireret Københavns Lufthavn til lavere indenrigstakster. Men CPH analyserer den nye reguleringsmodel.

Planer om CPH-rute til middelhavsø

Et halvandet år gammelt cypriotisk flyselskab har planer om at konkurrere med Norwegian mellem CPH og Larnaca.