Flybagage. (Foto: SITA)

Vil forbyde computere i indchecket bagage

De amerikanske luftfartsmyndigheder vil forbyde laptops og andet elektronik i indchecket bagage på internationale flyvninger i hele verden på grund af risikoen for brand.

Snart kan det være slut med at placere elektronik i den bagage, man vil have checket ind, når man skal ud at flyve, selvom hovedparten af passagererne nok foretrækker at have en slags i håndbagagen.

Et nyt forslag i en rapport fra de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA (Federal Aviation Administration, red.), går ud på, at man vil forbyde flypassagerer at lægge deres bærbare computer eller andet elektronik som for eksempel tablets i den indcheckede bagage. FAA foreslår et forbud for internationale flyvninger i hele verden, men indenrigsflyvninger kan også komme i spil.

Den konkrete frygt ligger i, at genopladelige lithium-ion-batterier i eksempelvis bærbare computere kan blive en trussel, hvis de i bagagen er placeret i umiddelbar nærhed af eksempelvis spraydåser. Det kan forårsage brand og efterfølgende eksplosion i flyets store bagagerum.

Det nye forslag vil kun ramme et mindretal af nutidens flypassagerer, eftersom de fleste i forvejen medbringer det meste elektronik i selve kabinen. Og det er en ønskværdig udvikling, for ifølge FAAs rapport er risikoen for en farlig hændelse langt mindre i kabinen, hvor besætningsmedlemmerne hurtigt vil kunne reagere på en brand.

FAA har gennemført 10 tests med et fuldt opladet batteri i en bærbar computer, der blev placeret sammen med en varmekilde. Testene medførte, at batteriets temperatur steg konstant. Når en spraydåse med tør shampoo blev lagt sammen med den bærbare computer, viste testen, at der næsten øjeblikkeligt udbrød brand, og efter 40 sekunder var der en eksplosion.

En sådan eksplosion ville sætte brandslukningssystemet i flyet ud af spil, og ilden ville derfor kunne sprede sig og få katastrofale følger for passagererne.

Omdiskuteret computer-forbud
Panelet for farligt gods i FNs organisation for civil luftfart (ICAO) afholdt møde i sidste uge i Montreal i Canada, og det fortsætter i indeværende uge. Forslaget fra FAA om globalt forbud af elektronisk udstyr i indchecket bagage vil her blive diskuteret.

Forslaget fra FAA er baseret på videnskab og brandsikkerhed, og det står i skærende kontrast til det forbud, som det amerikanske Department of Homeland Security (DHS) udstedte i marts i år. Her forbød man flypassagererne at tage bærbare computer og tablets med i kabinen på flyvninger til USA fra 10 forskellige lufthavne ud af Nordafrika og Mellemøsten.

Både DHS og Transportation Security Administration (TSA) nægtede at give en fornuftig forklaring på forbuddet, der var omgærdet af stor diskussion. I juli – fire måneder efter indførelsen – blev forbuddet opløst igen.

FAA´s tilsvarende myndighedsorganer i udenfor USA og de større flyselskaber er enige i konklusionerne fra FAA´s rapport, men yderligere forskning kan dog komme på tale, inden der eventuelt bliver truffet beslutning om at implementere det nye forslag.

Lithium-ion-batterier har tidligere vist sig let at kunne overophede og i værste fald starte en brand. Den type af batterier bruges ikke kun i elektronisk udstyr, men også i flyvemaskiner, og for år tilbage var batterierne blandt andet skyld i en række mindre episoder på Boeing 787 Dreamliner-fly.

 

Relaterede artikler:

Ingen forsikringsdækning af indchecket elektronik

Ville ind i cockpit med laptop

USA overvejer elektronik-forbud fra Europa

Elektronikforbud over Atlanten spøger stadig

Mobiltelefon brød i brand i luften

x

Læs Også

Flysikkerhed i Thailand skal styrkes

Den britiske rådgivningsvirksomhed CAA International er blevet hyret af de thailandske myndigheder til at bringe flysikkerheden op på det niveau, der kræves af ICAO.

Advarer mod e-cigaretter efter brande i lastrum

Efter flere episoder med brande i flylastrum opfordrer ICAO og FAA, flyselskaber til at kræve, at passagerer ikke har e-cigaretter i den indcheckede bagage.

Uenighed om overflyvning af Irak

Flere flyselskaber siger, at det ikke er sikkert at flyve over Irak, mens andre fastholder at det stadig er sikkert. Se hvilke selskaber, der har valgt at flyve udenom det uroplagede land på ruterne mellem Asien og Europa.

Nemmere at finde sortlistede-selskaber

En ny søgefunktion gør det nemmere at finde flyselskaber på EU's sorte liste.

Nye muligheder over for urolige flypassagerer

På en konference i den international luftfartsorganisation ICAO blev det i sidste uge besluttet at foretage ændringer til Tokyo-konventionen fra 1963. Dermed udvides mulighederne for at retsforfølge urolige flypassagerer.

EU reducerer omstridt CO2-kvotesystem

EU har i kølvandet på international kritik valgt at indskrænke sit CO2-kvotesystem for luftfarten.