Ville ind i cockpit med laptop

Efter at have forsøgt at trænge ind i cockpittet med en bærbar computer blev en mand tapet fast til sit sæde på et American Airlines-fly.

En 25-årig mand fra Tyrkiet måtte tilbringe den sidste del af flyveturen tapet fast til sit sæde med gaffertape, da han i weekenden fløj med American Airlines fra Los Angeles til Honolulu på den amerikanke stillehavsø Hawaii.

Ud af vinduerne på Airbus A321-flyet kunne han og de øvrige 180 passagerer og seks besætningsmedlemmer se to F-22 Raptor-kampfly, der eskorterede flyet ind til landing i Honolulu International Airport, hvor agenter fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, stod klar til at anholde den 25-årige.

Turde ikke tage chancer
Forud var gået en episode, hvor manden med en bærbar computer i hånden havde forsøgt at tvinge sig adgang til cockpittet. En mission, som manden ikke havde held med at gennemføre.Efter terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 blev cockpitdøre over hele verden nemlig forstærket markant og er nu låst, hvis ikke piloterne har brug for at komme ud i kabinen, eller kabinepersonalet har brug for at komme med kaffe eller mad til piloterne.

På trods af at manden ikke fik adgang til cockpittet og blev tapet fast til sit sæde, så turde piloterne ikke tage nogle chancer og frygtede, at mandens bærbare computer indeholdte sprængstof. Derfor valgte piloterne at tage flyet ned i en lavere højde for at afbøde virkningerne af en mulig eksplosion.

Detonerer i luften
Episoden kommer samtidig med, at de amerikanske myndigheder siden starten af marts har forbudt rejsende til USA fra 10 udvalgte destinationer i Afrika og Mellemøsten at medbringe bærbare computere og andre større elektroniske apparater som håndbagage. Netop fordi myndighederne frygter, at passagerer medbringer apparater fyldt med sprængstof og detonerer det, når flyet er i luften.

I stedet skal apparaterne checkes ind sammen med kufferterne. Det har fået kritikere til at pege på, at der dermed kommer en lang række litium-ion batterier i lastrummene. En slags batterier, som bruges i mange elektroniske apparater, og som tidligere er brudt i brand. Det var således litium-ion batterier, der var skyld i brandene på en række Boeing 787 Dreamliner-fly for år tilbage.

Diskuteres fortsat
De amerikanske myndigheder oplyste for halvanden uge siden, at man overvejer at udvide forbuddet mod større elektroniske apparater i håndbagagen til også at omfatte flyvninger til USA fra en række europæiske lufthavne.

Den sag diskuteres dog fortsat mellem det amerikanske Department of Homeland Security og EU-Kommissionen. Parterne mødtes i Washington i sidste uge og skal mødes i denne uge i Bruxelles.

 

 

Relaterede artikler:

Elektronikforbud kan betyde dyrere flybilletter

USA overvejer elektronik-forbud fra Europa

Forbud mod elektronisk udstyr på flyvninger til USA

Ingen forsikringsdækning af indchecket elektronik

x

Læs Også

Skærpet screening for at undgå elektronikforbud

USA dropper at udvide elektronikforbuddet til europæiske lufthavne. I stedet skal USA-rejsende screenes mere intensivt.

Qatar Airways vil investere i verdens største flyselskab

Qatar Airways bekræfter, at selskabet vil købe 4,75 procent af aktierne i oneworld-partneren American Airlines, der er verdens største flyselskab.

For varmt til at flyve

En hedebølge i det sydvestlige USA betydet, at det i øjeblikket er for varmt til at flyve med Bombardier CRJ-flyene hos American Airlines

Elektronikforbud over Atlanten spøger stadig

På trods af flere ugers radiotavshed, så er et amerikansk elektronikforbud på USA-flyvninger fra Europa stadig i spil, understreger EU-Kommissionen.

Elektronikforbud kan betyde dyrere flybilletter

EU og USA har aftalt et nyt møde i næste uge i Washington for at drøfte elektronikforbuddet, der i givet fald vil ramme op imod 400 daglige flyvninger fra Europa til USA.

USA overvejer elektronik-forbud fra Europa

De amerikanske myndigheder overvejer at udvide forbuddet mod at medbringe elektronik som håndbagage til flyvninger fra europæiske lufthavne.