CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
SAS var i sin gode ret til at suspendere 27 danske kabineansatte, der kraftigt opfordrede kolleger til at deltage i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i februar sidste år.
I slutningen af februar og starten af marts sidste år nedlagde en stor del af SAS’ danske kabinepersonale arbejdet i fire dage i protest mod overflytning af 147 SAS-stewardesser til datterselskabet Cimber.
Det var dog ikke alle de danske kabineansatte, der ønskede at deltage i den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse. De ville hellere gå på arbejde. Adskillige oplevede dog i strejkedagene at blive passet op af kolleger ved Københavns Lufthavns metrostation, togstation og parkeringshuse samt foran SAS-basekontoret i lufthavnen. Her blev de kraftigt opfordret til at tilslutte sig de strejkende kolleger, der var forsamlet på Hotel Hilton overfor lufthavnen. Der blev også sendt sms’er og mails rundt til de arbejdende kolleger med opfordring til at nedlægge arbejdet.
I flere tilfælde fik de arbejdslystne kolleger besked om, at deres navne og medarbejdernumre ville blive råbt op til spot og spe ved det faglige møde på Hilton.
SAS-ledelsen på basen i Københavns Lufthavn endte med at suspendere i alt 27 stewardesser og stewarder, som SAS mente stod bag chikanen af kollegerne.
Misbrugte ledelsesret
Personaleforeningen for SAS’ danske kabineansatte, Cabin Attendants Union (CAU), mente imidlertid at suspenderingerne var udtryk for at SAS misbrugte sin ledelsesret og udviste organisationsfjendtlig adfærd. De mente desuden, at suspenderingerne var at betragte som et kollektivt kampskridt i strid med den såkaldte fredspligt.
Derfor slæbte CAU SAS i Arbejdsretten. Den kom i denne uge frem til, at SAS ikke havde gjort noget galt, da man suspenderede de 27 medarbejdere.
”(…) Arbejdsretten (finder) det ikke godtgjort, at SAS har brudt overenskomsten mellem SAS og CAU eller forudsætningerne bag overenskomsten. Det kan således ikke lægges til grund, at SAS misbrugte sin ledelsesret og herigennem handlede til skade for CAU og CAU’s interesser. Der er ikke grundlag for at anse suspensionerne for et kollektivt kampskridt i strid med fredspligten eller for organisationsfjendtlig adfærd,” skriver Arbejdsretten i sin afgørelse.
Mindst indgribende middel
Arbejdsretten finder SAS’ handlemåde sagligt begrundet.
”Arbejdsretten har navnlig lagt vægt på, at SAS’ beslutninger om suspension af de i alt 27 medarbejdere i hvert enkelt tilfælde må anses for sagligt begrundet i driftsmæssige hensyn, dels hensynet til de medarbejdere, der ikke ønskede at deltage i de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, dels hensynet til SAS’ økonomiske forhold,” skriver Arbejdsretten også i dommen og fortsætter:
”Arbejdsretten har endvidere lagt vægt på, at SAS tog tilstrækkeligt hensyn til de suspenderede medarbejdere. I den pressede situation, som SAS befandt sig i som følge af omfattende, overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, var suspension det mindst indgribende middel for at varetage de nævnte driftsmæssige hensyn, hvorved bemærkes, at de pågældende fik sædvanlig løn i suspensionsperioden. SAS sørgede endvidere for at ophæve suspensionerne efter relativt kort tid, da det efter en nærmere undersøgelse i hvert enkelt tilfælde viste sig, at der ikke var grundlag for yderligere ansættelsesretlige konsekvenser,” skriver Arbejdsretten med henvisning til, at alle 27 blev indkaldt til individuelle samtaler med SAS’ basechef i ugen efter strejken. Og godt en uge efter strejkens ophør var alle 27 tilbage på arbejde.
Vundet to ud af tre sager
Sagen er den anden af i alt tre sager, som er blevet bragt for Arbejdsretten af enten CAU eller SAS som udløber strejken. Den første sag blev afgjort i april i år. Her slog Arbejdsretten fast, at SAS ikke gjorde noget forkert, da de 1. marts sidste år overflyttede 147 stewardesser fra SAS til datterselskabet Cimber A/S og samtidig flyttede stewardesserne fra SAS-overenskomst til en eksisterende Cimber-overenskomst. CAU mente ikke det var i orden, at medarbejderne var blevet flyttet over på den overenskomst, som Cimber har med Flyvebranchens Personale Union. En overenskomst, som ifølge CAU er langt dårligere end CAU’s overenskomst med SAS. Det gav Arbejdsretten dem ikke ret i.
Hos SAS glæder man sig over nu at have vundet to af de tre sager.
”SAS fik igen medhold i arbejdsretten, og vi er glade for, at vi som forventet ikke er blevet dømt, som CAU/FTF ønskede,” siger kommunikationskonsulent Anna Vibeke Nielsen fra SAS til CHECK-IN.dk.
Den sidste sag handler om at SAS ønsker Cabin Attendants Union idømt en bod på 38 millioner kroner. Det var nemlig så mange penge SAS mener de tabte som følge af den ulovlige arbejdsnedlæggelse. Den sag forventes afgjort til september – mere end halvandet år efter strejken.
Bange for at blive antastet
Under retssagen i Arbejdsretten har blandt andre chefen for SAS’ base i Københavns Lufthavn, Michael Hørning, vidnet. Ifølge retsbogen fortalte han i sit vidneudsagn om hvor hedt det havde gået for sig i lufthavnen i strejkedagene.
”Flere af de medarbejdere, der den 27. februar 2015 var mødt ind og var trukket i uniform, valgte alligevel at tage hjem. Nogle af de medarbejdere, som sad på briefing ca. en time før flyvning, modtog SMS-beskeder og følte, at de ikke kunne gennemføre flyvningen. Der var eksempler på, at SAS måtte sige til ansatte, der var fremmødt, at de ikke kunne lade dem flyve. En af de ansatte var så grådkvalt, da hun mødte ind, at de måtte sende hende hjem. Denne ansatte bad om at blive fulgt ud af lufthavnen af sin leder, fordi hun var bange for igen at blive antastet af sine kolleger. På vej ud fik hun tilråb fra kolleger om, at det var ”godt gået” – formentlig fordi de troede, at hun havde valgt at forlade flyvningen,” fortalte Michael Hørning ifølge retsbogen i sit vidneudsagn.
Holde op med at kontakte kolleger
I vidneskranken var blandt andre også SAS’ daværende koncerndriftsdirektør Flemming Jensen, der i dag er direktør for DSB.
Af retsbogen fremgår det blandt andet hvordan Flemming Jensen selv konfronterede nogle af de medarbejdere, som antastede kolleger og opfordrede dem til ikke at gå på arbejde.
”Han gik ud i lufthavnen for at se, om der stod nogen, som kontaktede de ansatte, når de mødte ind. Her mødte han to af de medarbejdere, som senere blev suspenderet. De to medarbejdere stod i civilt tøj ved en af de indgange, som personalet skal igennem, hvor de rettede henvendelse til medarbejdere, som var på ind eller ud. Han observerede det lidt på afstand og kunne se, hvordan folk blev kontaktet. På et tidspunkt rettede han henvendelse til de to medarbejdere og spurgte, hvad de lavede i lufthavnen en fredag aften kl. 20. Han sagde til dem, at det var en ulykkelig situation for SAS, og der var behov for, at de ansatte kom på arbejde. Han nævnte også, at mange af de ansatte var synligt påvirkede af henvendelserne, og han derfor ville bede dem holde op med at kontakte deres kolleger. De to medarbejdere svarede, at de ikke ville diskutere med ham, og at det ikke var noget, som han behøvede at engagere sig i,” fremgår det af retsbogen fra Arbejdsretten.
For to uger siden stiftede en gruppe af SAS’ danske kabineansatte personaleforeningen Skandinavisk Kabineforening i utilfredshed med Cabin Attendants Union. Den nye forening vurderes at have omkring 200 medlemmer. CAU har overfor CHECK-IN.dk gjort klart, at de fortsat har 1.071 medlemmer ud af de omkring 1.250 kabineansatte på basen i Københavns Lufthavn.
Relaterede artikler:
CAU: Ved ikke hvad udbrydere ønsker
SAS-stewardesser bryder ud af personaleforening
SAS kræver millionerstatning fra personaleforening
