Bombardier Q400 fra airBaltic (Foto: Morten Lund Tiirikainen)

AirBaltic i ny offensiv fra Tallinn

Der er udsigt til et veritabelt blodbad, når airBaltic går i direkte konkurrence med SAS og Nordica på ruten fra Tallinn til Stockholm.

Selvom der er tre baltiske stater, er der tilsyneladende ikke grundlag for et nationalt flyselskab i hver af de tre markeder. Litatuen har ikke i dag et nationalt flyselskab, og Estonian Air måtte i slutningen af 2015 indgive konkursbegæring, da det ikke var muligt at tilbagebetale ulovligt modtaget statsstøtte.

I dag er det Nordica, der holder det estiske flag højt efter at have overtaget resterne af Estonian Air, men konkurrencen bliver stadig sværere mod lettiske airBaltic, der er blevet et pan-baltisk flyselskab med baser i alle tre lande.

AirBaltics hovedbase ligger i Riga Airport, men selskabet har også et godt øje til Tallinn Airport, hvor man allerede i dag har et basefly. Herfra flyver airBaltic til Amsterdam, Berlin, Riga, Paris, Vilnius, Wien og snart også London.

Fra den 28. oktober stationeres endnu et fly, hvormed det bliver muligt at åbne ruter til Stockholm og Oslo.

52 afgange om ugen fra Tallinn til Stockholm
AirBaltic starter den skandinaviske offensiv op med 12 ugentlige flyvninger fra Tallinn til Stockholm samt to ugentlige afgange til Oslo.

“Ved at tilbyde samlet ni direkte ruter fra Tallinn samt gode transferforbindelser via Riga, vil airBaltic være i stand til at tilbyde den bedste konnektivitet til og fra den estiske hovedstad. Det øgede antal direkte ruter og vores beslutning om at placere et Bombardier Q400-fly i Tallinn understreger vores stærke opbakning til det estiske marked,” udtaler administrerende direktør Martin Gauss fra airBaltic.

Med de nye skandinaviske ruter åbner airBaltic samtidig op for konkurrence med de aktører, der dominerer ruterne i dag. Således har Nordica i lavsæsonen op til 20 ugentlige afgange i hver retning mellem Tallinn og Stockholm-Arlanda, mens SAS supplerer med det samme antal afgange. Dermed er der i vintertrafikprogrammet 2018/19 udsigt til 52 ugentlige flyvninger i hver retning mellem Tallinn og Stockholm, hvilket angiveligt på sigt vil føre til, at et af selskaberne trækker sig.

Norwegian dominerer på Oslo-rute
Anderledes ser det ud på ruten mellem Tallinn og Oslo. På denne rute udbyder Nordica 11 ugentlige flyvninger i lavsæsonen med Bombardier CRJ700, mens Norwegian flyver seks gange om ugen med de store 186-sæders Boeing 737-fly. Dermed kommer airBaltic ikke i første omgang til at fylde meget på den rute.

I 2017 transporterede airBaltic flere end 360.000 passagerer til og fra Estland, hvilket svarer til omkring 10 procent af samlet 3.523.200 passagerer, der fløj med selskabet sidste år.

 

Relaterede artikler:

445.546 skandinaver med airBaltic

SAS opsiger codeshare med airBaltic

Ny Nordica-rute til København

CityJet etablerer SAS-base i Tallinn

x

Læs Også

AirBaltic sætter nye rekorder

Alt peger på, at 2017 bliver det største år nogensinde, siden airBaltic blev etableret i 1995.

FPU yder hjælp til organisering af baltisk flypersonale

Et stigende antal flyselskaber etablerer base i Baltikum, og nu vil Flyvebranchens Personale Union hjælpe baltisk flypersonale med at starte fagforeninger op.

AirBaltic sætter bemærkelsesværdig rekord

AirBaltic fløj i fredags det sjette fly af typen Bombardier CS300 hjem fra Canada, og efter blot 62 minutter på jorden, var det på vej i luften på første kommercielle flyvning.

CityJet får endnu en SAS-base i Baltikum

CityJet er i gang med at etablere base nummer to i Baltikum for sine flyvninger for SAS, som i dag opereres fra blandt andet København.

AirBaltic vil udskifte Q400-flyene

AirBaltic skal i løbet af få år erstatte selskabets Bombardier Q400-fly med jetfly, og nu er der sendt et udbud i markedet, der skal skabe grundlag for en ny flykontrakt.

Lars Thuesen har købt 20 procent af airBaltic

Jet Time-ejer Lars Thuesen har netop underskrevet en aftale, der sikrer ham 20 procent af aktierne i airBaltic, som han forventer bliver det mest effektive regionale flyselskab i Europa.