Den største Dreamliner, Boeing 787-10. Foto: Boeing.

Boeing 787-10 Dreamliner er certificeret

Den største version af Boeing 787 Dreamliner – B787-10 – er certificeret af de amerikanske luftfartsmyndigheder

Federal Aviation Administration, FAA, der er USA’s luftfartsmyndighed har godkendt og certificeret den nyeste og største version af Boeings Dreamliners – Boeing 787-10 – så flyproducenten nu har klar bane til leveringen af det første eksemplar, der skal gå til Singapore Airlines i løbet af første halvår 2018.

“Andre luftfartsmyndigheder verden over ventes at følge efter FAA-godkendelsen, så den snarest kan sættes i drift”, skriver Boeing ifølge ATW i en udtalelse.

Med sin forlængelse af knap seks meter i forhold til den hidtil største Dreamliner, Boeing 787-9, får den nye model plads til 330 passagerer i en typisk to klasses konfiguration. Flyet har en rækkevidde på 11.910 kilometer. Ifølge Boeing er 95 procent af den større version identisk med den mindre Boeing 787-9, men har altså plads til flere passagerer og mere cargo.

Certifikationen kommer efter et omfattende testprogram, som startede i slutningen af marts 2017 i North Charleston, South Carolina, hvor Boeings 787-10 endelige samling finder sted. Flytesterne involverede tre test-fly, som tilsammen havde 900 flyvetimer.

Over 210 fly i ordre
“Boeings test team tog flyene gennem en en række tests for at bekræfte flyets handling, godkende systemer og det samlede indtryk. De levede helt op til krav og forventningerne, der dokumenterer flyenes sikkerhed”, hedder det fra flyproducenten.

Der er bestilt mere end 170 eksemplarer af Boeing 787-10 fra ni kunder. Singapore Airlines har bestilt 49 787-10, og Emirates 40 enheder, mens den nordamerikanske søsætningskunde bliver United Airlines, som har bestilt 14. Desuden er der bestilt syv eksemplarer af Air France-KLM, 25 af Air Lease Corp. (25), tre af All Nippon Airways, 12 af  British Airways, 30 af Etihad Airways, 18 af EVA Air og 10 af GE Capital Aviation Services.

Relaterede artikler:

Første Boeing 787 Dreamliner leveret

Emirates bestiller 40 Dreamlinere

Største Dreamliner-fly nogensinde er færdigsamlet

x

Læs Også

Boeing vil selv producere flysæder

Boeing mener ikke producenterne af flysæder kan levere nok sæder i det nødvendige tempo. Derfor tager selskabet selv affære sammen med verdens største producent af bilsæder.

Endnu et rekordår for Airbus

Den samlede leverance af nye passagerfly nåede i 2017 op på 718, hvilket er fire procent højere end den hidtidige rekord. Ordretilgangen blev 1.109 netto fra 44 kunder.

Norwegian skal opgradere motorer på 21 fly

Det norske lavprisflyselskab Norwegian bekræfter, at 21 af selskabets moderne Boeing 787 Dreamliners skal have deres motorer opgraderet.

Boeing og Embraer forhandler om samarbejde

Som svar på Airbus' opkøb i canadiske Bombardier forhandler Boeing nu med brasilianske Embraer om et samarbejde. Den brasilianske regering er dog skeptisk overfor et egentlig opkøb.

Boeing overvejer at genoptage 767-produktion

Ifølge amerikanske luftfartsanalytikere kan Boeing være tæt på at genoptage produktionen af det tomotorers langdistancefly Boeing 767-300ER.

Tredje daglige KLM-rute til New York

Fra slutningen af marts næste år bliver det muligt at flyve med KLM´s Dreamliner til New York-JFK som en tredje daglig frekvens fra Schiphol-lufthavnen.