CPH ikke på liste over nye Indien-ruter

Indigo Airlines har ansøgt om myndighedernes tilladelse til at åbne lavprisruter fra Delhi til ni europæiske byer, men selskabet vil flyve udenom Skandinavien.

Det privatejede indiske lavprisflyselskab IndiGo Airlines har tidligere luftet planer om lavprisflyvninger til Europa, og nu er destinationerne på indernes ønskeliste blevet afsløret.

Ifølge det indiske medie Business Standard har IndiGo nemlig ansøgt myndighederne om tilladelse til at flyve til ni europæiske lufthavne i løbet af de kommende år. Planen er at etablere ruter fra Delhi til Frankfurt, Paris, London-Gatwick, Manchester og Birmingham i vintertrafikprogrammet 2018/19, mens det er planen i løbet af 2019 at tilføje ruter til Bruxelles, Rom, Milano og Zürich. Herudover har en rute til Madrid også tidligere været inde i billedet.

Til gengæld er hverken København, Stockholm eller Oslo på listen over nye ruter.

IndiGo vil med sine langruteplaner forsøge at overføre succesen fra det indiske indenrigsmarked til den interkontinentale luftfart. Til det formål vil selskabet ifølge Business Standard anskaffe sig langdistancefly af typen Airbus A330-200, mens Indian Times rapporterer om interesse i Boeing 777/787 eller A330/350. Så der er muligvis tale om en ægte helgardering.

Kan være taktik
Hvorvidt IndiGo vælger at gøre alvor af planerne, er svært at sige noget om. Selskabet har flere gange udtrykt interesse for at købe Air India, som den indiske stat har igangsat en proces for at få solgt til private investorer.

Annonceringen af planerne om etableringen af en lang række nye interkontinentale ruter, kan derfor også være en taktisk disposition, såfremt IndiGo snart skal til forhandlingsbordet med repræsentanter fra den indiske stat som modpart. Air India flyver nemlig til seks af de ni byer, som IndiGo også har ansøgt om tilladelse til at flyve til.

IndiGo Airlines er det største flyselskab i Indien og transporterede i 2017 i alt 49,2 millioner passagerer efterfulgt af Jet Airways med 29,1 millioner og Air India med 26,4 millioner. Selskabet har i dag en markedsandel på omkring 40 procent i det indiske luftfartsmarked.

I flåden har IndiGo tre ATR72-600 samt 151 Airbus A320 fordelt på 119 i den klassiske udgave og 32 i neo-udgaven. Selskabets flåde har en gennemsnitsalder på blot 5,8 år.

 

Relaterede artikler:

Indere vil åbne europæiske lavpris-ruter

Indien gør klar til at lukke fremmede ind i Air India

Qatar Airways: Vi er i dialog med IndiGo

 

x

Læs Også

SAS overvejer nye ruter til USA, Indien og Iran

SAS vil kopiere Norwegian og flyve med enten Boeing 737MAX eller Airbus A321 til USA´s østkyst samt Indien og Iran, afslører kommerciel koncerndirektør Eivind Roald.

Air India-rute til CPH udsat til august

Der har været meget forvirring om en mulig Air India-rute fra Delhi til København. Nu forventer Air India, at ruten starter i august måned.

Indien-rute sat på hold

I januar var en Indien-rute fra CPH lige på trapperne og blev sågar annonceret på de sociale medier. Siden er der intet sket.

Bravo Tours vil sælge 2.000 rejser til Indien

Bravo Tours præsenterer Indien som nyhed fra København og Billund, og rejsearrangøren har tilsammen købt 4.000 flysæder hos et europæisk flyselskab.

Ny langdistancerute fra København til Delhi

Air India åbner i maj måned en direkte flyrute med Boeing 787 Dreamliner mellem Delhi og København. Dermed vandt CPH over Arlanda i kapløbet om den nye rute.

KLM afviser risiko for kollision nær Indien

Advarselssystemerne gik i gang i begge flys cockpit, da et KLM-fly kom for tæt på et indisk passagerfly. KLM forsøger at afdramatisere hændelsen.