Boeing 787-9 Dreamliner

Endnu en Norwegian-rute til Denver

Fra april 2018 vil Norwegian flyve to gange ugentligt mellem Paris og Denver og bliver dermed alene om at tilbyde denne rute fra den franske hovedstad.

Fra den 9. april næste år kan franskmændene se frem til at rejse hurtigere frem til den amerikanske storby Denver, der ligger i delstaten Colorado ved foden af Rocky Mountains.

Når Norwegian på denne dato åbner en direkte rute fra Paris-CDG, vil det være muligt at flyve direkte på under 10 timer, hvor der i dag skal kalkuleres med en samlet rejsetid på 15 timer med Delta Air Lines via Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport, der er verdens største. Samtidig vil Norwegian være det eneste flyselskab, der kan tilbyde en direkte flyforbindelse til Denver fra den franske hovedstad.

Syvende USA-rute fra Paris
Med annonceringen af den nye rute kommer Norwegian op på i alt 58 ruter mellem Europa og USA, hvilket er flere end noget andet flyselskab. Men samtidig er der tale om lavfrekvente ruter spredt på et stort antal lufthavne, hvor de traditionelle netværksflyselskaber typisk tilbyder ruter til og fra et stort trafikknudepunkt i hjemlandet.

“Vi er glade for, at kunne give de rejsende på begge sider af Atlanten endnu flere direkte ruter til lavpris. Både Paris og Denver er attraktive rejsemål, som vil bidrage til øget turisme og lokal værdiskabelse,” siger Thomas Ramdahl, der er kommerciel direktør i Norwegian.

Ruten til Denver bliver det norske lavprisflyselskabs syvende interkontinentale rute fra Paris, idet Norwegian for nylig annoncerede opstart af nye ruter fra den franske hovedstadslufthavn til Boston samt Oakland nær San Francisco.

Flere destinationer fra London
Det bliver ikke alene Paris, der får direkte flyforbindelse til Denver. Norwegian kunne således for nylig annoncere nye direkte ruter fra London-Gatwick til både Denver og Seattle. Ruten til Denver fra den britiske storlufthavn vil blive betjent to gange ugentligt og starter op allerede den 16. september, og dagen efter markeres åbningen af ruten til Seattle, der får fire afgange om ugen fra Gatwick Airport.

I begyndelsen af juli lancerede Norwegian nye ruter fra London-Gatwick til Chicago og Austin, og tidligere i år var det Singapore og Buenos Aires, der blev præsenteret som nye byer rutekortet.

 

Relaterede artikler:

Norwegian indtager Chicago

Norwegian åbner booking af Argentina-flyvninger

Norwegian åbner ruter til Seattle og Denver

Norwegian klar til at åbne skandinaviske Singapore-ruter

Oslo får Seattle-rute i gave

 

x

Læs Også

Hentede 4,8 milliarder kroner fra gebyrer

Norwegian fik i 2017 en indtægt på 4,8 milliarder norske kroner fra gebyrer og tillægsydelser, og målet er at nå op på 20 procent af omsætningen.

Mulig bombe under Norwegian-regnskab

Finanstilsynet i Norge er ikke enig i, at Norwegian kan opskrive værdien af aktierne i Bank Norwegian, og derfor kan regnskabet være næsten to milliarder norske kroner ringere.

Millliardunderskud hos Norwegian

Mens mange flyselskaber rapporterer om rekordoverskud i 2017, må Norwegian præsentere et driftsunderskud på to milliarder norske kroner.

Flere ruteflyvninger fra København til Cypern

Bortset fra et par uger i højsommeren har det været småt med direkte flyvninger fra Danmark til solbeskinnede Cypern.

Bjørn Kjos: Godt vi er ude af 2017

Norwegian vil torsdag præsentere årsresultatet for 2017, og analytikerne forventer et underskud på op imod 1,5 milliarder norske kroner før renter og skat.

Global Norwegian-ekspansion fra London

Ruter til Tokyo, Shanghai, Beijing, destinationer i Mellemøsten samt nye amerikanske ruter til Detroit, Philadelphia og Minneapolis er i støbeskeen hos Norwegian.