(Foto: Bo Skovgaard)

Fire flyselskaber skal flyve for SAS

Med fredagens hensigtserklæring om at Jet Time skal operere fire nye ATR-fly på vegne af SAS, har det skandinaviske flyselskab nu indgået aftaler med fire operatører på ruter, hvor SAS ikke selv har egnet materiel.

SAS har gennem tiden været kritiseret for at have for mange forskellige flytyper, hvilket er omkostningskrævende i såvel drift og vedligehold. Flådesammensætningen har dog været styret af, at SAS har været nødt til at finde det bedst egnedemateriel til indernigsruter i tre skandinaviske lande, de intra-skandinaviske ruter, de korte og lange europæiske ruter samt de interkontinentale ruter.

En trafikstruktur, hvor man på ingen måder kan benytte en enhedsflåde som det eksempelvis er tilfældet med lavprisflyselskaberne.

SAS sigter på i fremtiden at operere Boeing 737-fly fra baserne i Stockholm og Oslo samt Airbus A320-serien fra København suppleret af en halv snes CRJ900-fly, som SAS fik til favørpris fra Bombardier som en del af erstatningen fra Q400-havarierne. På langdistanceflyvningerne er det stadig Airbus A330 og A340, der udgør materiellet.

På indenrigsruterne i Finland, Sverige og Danmark samt til betjening af mange regionale ruter indlejer SAS i stigende grad operatører med egnet kapacitet.

Med fredagens meddelelse om, at danske Jet Time skal operere fire nye ATR72-600 fly på vegne af SAS, vil det skandinaviske flyselskab på kort sigt gøre brug af fire operatører til at dække trafikken på en del af rutenettet.

Cimber A/S
På det danske marked beskæftiger Cimber A/S seks fly på vegne af SAS. Der er tale om to ATR72-200 fly på indenrigsruterne til Billund og Aarhus samt de mindre CRJ200-jetfly på en række regionale ruter fra København.

Ruter Flytype
Fra København til:
Billund og Aarhus
ATR72-200 (66)
Fra København til:
Aberdeen, Bruxelles, Gdansk, Hamburg, Hanover,
Kaliningrad, Lodz, Luxembourg, Newcastle, Palanga,
Poznan, Stuttgart, Wroclaw, Ålesund
Højsæonen:
Birmingham, Gøteborg, Manchester, Trondheim, Turku,
Warszawa
CRJ200 (50)

Braathens Regional (Golden Air)
På det svenske marked er det Braathens Regional, der flyver på vegne af SAS gennem selskabet Golden Air. Her benyttes nyere ATR72-500 fly samt de mindre Saab 2000. Det er primært på få svenske indenrigsruter samt regionale ruter til Finland og Norge, at Braathens Regional er leverandør til SAS.

Ruter Flytype
Fra Stockholm (Arlanda) til:
Kalmar (S20/AT7), Sundsvall (S20),
Helsinki (AT7), Kokkola (S20), Stavanger (S20),
Tampere (S20/AT7), Trondheim (S20), Oulu (S20/AT7),
Vaasa (S20), Vilnius (S20), Turku (S20)
ATR72-500 (72)

Saab 2000 (50)

Fra Helsinki til:
Vaasa
ATR72-500 (72)

Blue1
På det finske marked var SAS-datterselskabet Blue1 tidligere et selvstændigt ruteselskab. Nu benyttes selskabet til produktion for SAS og eksterne flyselskaber. Hovedfokus er stadig det finske marked, men Blue1-flyene ses oftere på andre dele af SAS-rutenettet, især på svenske indenrigsruter, men også på det seneste i København.

Ruter Flytype
Fra Helsinki til:
København, Oslo, Stockholm, Split, Dubrovnik,
Pula, Nice, Athen, Paris, Prag, Zürich
Boeing 717-200 (115)
Fra Stockholm (Arlanda) til:
Göteborg, Luleå, Malmö, Ronneby, Skellefteå,
Sundsvall, Umeå, Visby, Åre/Östersund, Oslo, Trondheim
Boeing 717-200 (115)
Fra København til:
Amsterdam, Dublin
Boeing 717-200 (115)

Jet Time
Danske Jet Time har hidtil kun fløjet for SAS på ad-hoc basis. Det hænger sammen med, at selskabet har en enhedsflåde af Boeing 737-fly, der ikke umiddelbart har kunnet dække behovet på de ruter, hvor SAS normalt benytter eksterne operatører.

SAS har dog regelmæssigt i det seneste halve års tid benyttet Jet Time på udvalgte frekvenser påruterne fra København til Dublin og Amsterdam, men det ser ud til, at Blue1 nu har overtaget denne opgave.

SAS hævder i fredagens pressemeddelelse, at det nye samarbejde med Jet Timeikke “umiddelbart“ vil få nogen konsekvens for samarbejdsrelationerne med Braathens Regional og Cimber A/S. Men det vil være usandsynligt, at SAS på sigt vil fortsætte med fire operatører til indenrigs- og regional produktion.

Cimber vurderes til at have et spinkelt kapitalgrundlag og ældre fly, men til gengæld en stabil produktion. Derimod er Braathens Regional kapitalstærk med adgang til nyere ATR72-500 fly.Men flykoncernen ejer datterselskabet Malmö Aviation, der er en alvorlig konkurrent til SAS på de svenske indenrigsruter. Derfor vil den norskejede luftfartskoncern ikke være en sandsynlig samarbejdspartner til SAS på langt sigt.

De nye ATR72-600 fly som Jet Time skal operere fra vintertrafikprogrammet 2013/14 vil få base i København og Stockholm, således at det fremtidige samarbejde med begge operatører princpielt kan være i spil, med mindre at SAS i stedet ønsker at udvide produktionen ved hjælp af de nye fly.

Foto: Bo Skovgaard