Aegean Airlines i Københavns Lufthavn. (Foto: Morten Lund Tiirikainen)

Græsk flyselskab øger til København

Fra sommeren 2018 øger Aegean Airlines kapaciteten med 25 procent mellem Athen og København.

Til næste forår er det fire år siden, at græske Aegean Airlines åbnede en rute mellem Athen og København. Ruten blev oprindeligt trafikret tre gange ugentligt med Airbus A320-fly, og sidenhen er der blevet skruet lidt op og ned for frekvenserne.

Det var egentligt planen, at det græske flyselskab skulle flyve dagligt til København i denne sommer, men i stedet blev det kun til fire ugentlige afgange.

Det bliver der lavet om på næste år, når Aegean Airlines fra den 6. maj 2018 øger fra fire til fem ugentlige afgange mellem København og den græske hovedstad. Dermed øges kapaciteten hos det græske flyselskab med 25 procent, da der bliver udbudt 344 ekstra sæder ved tilføjelsen af en ekstra ugentlig rotation med de 172 sæder store Airbus A320-200.

Udover kapacitetsøgningen på ruten til København, vil det græske Star Alliance-selskab også indsætte en ekstra ugentlig mellem Athen og Stockholm-Arlanda fra den 25. juni næste år.

Passagervækst på 15 procent
I denne sommer har SAS fløjet to gange dagligt mellem København og Athen, mens Norwegian har haft tre ugentlige operationer. Næste år kommer også Primera Air på banen med en ugentlig afgang på ruten, således at der indtil videre vil være i alt 23 ugentlige forbindelser i hver retning.

Igennem de senere år har der været 200.000 årlige passagerer mellem København og Athen, og i årets første halvår af 2017 var der 86.953 passagerer på ruten mod blot 76.210 sidste år i samme periode. Det svarer til en fremgang på ikke mindre end 14 procent.

Konkurrencen i flytrafikken mellem København og det græske fastland er samtidig blevet yderligere skærpet, siden Ryanair i slutningen af marts åbnede en rute med to ugentlige afgange til Thessaloniki. Her flyver SAS dagligt i codeshare-samarbejde med Aegean Airlines.

 

Relaterede artikler:

Nyt selskab på Athen-rute fra CPH

Billund får Athen-rute

Aegean vokser trods græsk krise

Græsk Star Alliance-selskab øger til CPH

Græsk Star-medlem starter CPH-rute

x

Læs Også

Flyselskaber begejstrede over takstnedsættelse

Danish Air Transport og SAS tager begge positivt imod Københavns Lufthavns udspil om at sænke taksterne fra den 1. april 2018, og der er prisnedsættelser på vej.

VisitDenmark: Mahan-rute hurtigt glemt

Danmark gik med lukningen af iranske Mahan Airs CPH-rute i 2017 glip af op mod 10.000 kinesiske overnatninger, vurderer VisitDenmark.

Københavns Lufthavn taler med naboerne

Københavns Lufthavn er gået i offensiven for at pleje forholdet til sine naboer. Ikke alt i charmeoffensiven fungerer dog lige godt.

EasyJet åbner endnu en Berlin-rute fra CPH

EasyJet får om kun en måned sin anden rute mellem København og Berlin, når Københavns Lufthavn bliver en del af lavprisselskabet lynoffensiv i Berlin Tegel-lufthavnen.

Tyrkiske selskaber opruster på CPH

SunExpress og Turkish Airlines tror på, at de rejsende vender tilbage til Tyrkiet og øger derfor begge kapaciteten på CPH-ruter.

Danske lufthavne viser interesse for kunstgræs

Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn følger interesseret med i udviklingen af kunstgræs, der kan være et vigtigt produkt i at forbedre flysikkerheden.