AirAsia X Airbus A330-300. (Foto: Mehdi Nazarinia)

Lavprisrute til Malaysia ventes klar i juni

Malaysiske AirAsia X har fået myndighedernes tilladelse til flyvninger mellem Kuala Lumpur og London-Gatwick fra juni måned, og en rute fra Bangkok til Frankfurt er også på vej.

Siden det malaysiske lavprisflyselskab AirAsia X i 2012 lukkede ruterne fra henholdsvis London og Paris til Kuala Lumpur, har der løbende været spekulationer og gætterier om, hvornår flyselskabet ville vende tilbage med ruter til Europa.

Det er nu rykket meget tættere på, idet de malaysiske myndigheder har givet AirAsia X tilladelse til at flyve ni gange om ugen fra Kuala Lumpur til London-Gatwick lufthavnen fra juni måned i år. Det skriver CAPA, Centre for Aviation.

Tidligere har AirAsia X meddelt, at man første ville vende tilbage til Europa, når det var muligt at benytte de nye A330-900neo fly, som selskabet har bestilt. Men til den forestående genoptagelse af langdistanceruten til London vil det malaysiske flyselskab benytte to indlejede fly af typen Boeing 777-300ER. Disse fly anskaffes på en såkaldt “dry lease-aftale”, hvor AirAsia X selv vil være ansvarlig for bemanding og vedligeholdelse.

Rute fra Bangkok 
Det bliver ikke blot London-Gatwick, der får besøg af fly fra AirAsia X i den kommende sommer. Joint-venture selskabet Thai Air Asia, der drives i samarbejde med thailandske Asia Aviation, planlægger en rute fra Bangkok til Frankfurt i sommeren 2017. Denne rute ventes betjent af Airbus A330-300ceo fly.

Leasingen af de to Boeing 777-fly sætter AirAsia X i stand til at gå ind på London-ruten et par år før, at de nye A330-900neo vil ankomme. Oprindeligt var det planen, at de nye fly ville blive leveret i løbet af 2018, men nu er leveringen blevet forsinket til begyndelsen af 2019.

AirAsia-koncernen ejes og ledes af mangemilliardæren Tony Fernandes, der udover luftfart også er involveret i Tune Hotels, Caterham Formel 1-teamet samt Premier League-fodboldklubben Queens Park Rangers.

 

Relaterede artikler:

AirAsia X: Vi kommer til Europa i 2018

AirAsia X forbereder tilbagevenden til Europa

AirAsia X leder efter europæisk partner

AirAsia X vil igen tilbyde lavprisruter til Europa

Asiatere vil flyve lavpris til Skandinaven med ny Airbus-model

x

Læs Også

Strid om rettigheder til Monarch-slots

Det britiske flyselskab Monarch Airlines gik konkurs i oktober, og siden har der været strid om de efterladte slottider i London-lufthavnene.

Norwegian og easyJet i langrute-samarbejde

EasyJet-passagerer kan fremover flyve oversøisk med Norwegian fra London Gatwick og overvejer at åbne op for noget tilsvarende i andre europæiske lufthavne.

Flere British Airways-ruter fra Gatwick

Da British Airways har begrænsede vækstmuligheder i London Heathrow bruger selskabet London Gatwick til at kunne vokse. Nu med lufthavnens første Canada-rute.

Norwegians tredje USA-base på vej

Med en ny base på USA's vestkyst og flere flyvninger på adskillige ruter, øger Norwegian sin tilstedeværelse på det amerikanske marked.

Norwegian indtager Chicago

Chicago O'Hare-lufthavnen bliver ny Norwegian-destination, når selskabet næste år åbner fire nye USA-ruter.

London-lufthavns nye togforbindelse vedtaget

Det lokale bystyre har besluttet at bruge næsten to mia. kroner på en jernbaneforbindelse fra London Luton-lufthavnen, hvilket vil halvere transporttiden ind til centrum af London.