Economy Class-kabine i Finnair A350-900 XWB. (Foto: Tero Arra | Twitter)

Ny Finnair A350 med flere sæder

Finnair har fået leveret det første Airbus A350-fly med 336 sæder, hvilket er 13 procent flere end i de første ni fly af denne type.

Finnair fik den 30. juni leveret selskabets 10. Airbus A350-900 og er i øjeblikket er den største operatør i Europa af denne flytype. De første ni fly har været indrettet i en konfiguration med samlet 297 sæder, men med modtagelsen af det 10. fly (registrering OH-LWK, red.) har Finnair valgt at ændre i antallet af sæder.

I de nye A350´ere er antallet af Business Class-sæder blevet reduceret fra 46 til 32. Dermed er der blevet plads til 304 sæder i Economy-kabinen, hvor der tidligere var i alt 251 sæder. Det er en samlet nettoudvidelse på 39 sæder til i alt 336, hvilket svarer til en kapacitetsforøgelse på 13 procent.

Det nye A350-fly blev indsat i kommerciel drift den 3. juli, og sidenhen har flyet pendlet frem og tilbage mellem Helsinki og Bangkok på rutenummer AY089/090. Med den snarlige levering af den 11. A350-900 vil Finnair også betjene Seoul og Beijing med den nye kabinekonfiguration.

Således vil Finnair beskæftige ni fly i en 46/43/208 konfiguration, mens de nye fly vil være indrettet i en 32/45/259 udgave. Finnairs langdistancefly er inddelt i to separate kabiner, hvor den forreste er for Business Class-passagerer, mens Economy-kabinen rummer passagerer, der rejser på Premium Economy samt de øvrige Economy Class-passagerer.

Vælger man de forreste Premium Economy-sæder får man mellem 8 og 13 centimeter mere benplads, fordelsboarding og hurtig exit, støjreducerende hovedtelefoner, en personlig toilettaske samt fra den 1. september gratis WiFi.

To A350-versioner hos Lufthansa
Med beslutningen om at benytte to konfigurationer på selskabets A350-fly har Finnair valgt samme tilgang som Lufthansa, der også opererer selskabets nye A350´ere i to konfigurationer, der kan tilpasses til efterspørgslen i de specifikke segmenter på de individuelle ruter.

Lufthansa har en A350-version med 293 sæder (48/21/224) samt en anden version med 319 sæder (36/21/262). Hos Lufthansa er forskellen dog, at Premium Economy har en separat kabine med blot syv sæder på tværs (2-3-2), mens Finnairs Premium Economy-produkt er en del af den store Economy-kabine, hvor der er ni sæder på tværs i kabinen (3-3-3).

Ifølge Airbus er standard-konfigurationen 325 sæder, mens A350-flyet kan indrettes i en high density-version med i alt 440 sæder.

 

Relaterede artikler:

Finnair øger kapacitet på langdistanceruterne

Finnair øger antallet af flyvninger til Asien

Finnair først i Heathrow med A350

Finnair bruger A350-900 til charterflyvning

Flere sæder i Finnair-flyene

x

Læs Også

Finnair-fly lettede med snerydningskøretøjer på banen

Et fly af typen ATR72 fra flyselskabet Norra - på vegne af Finnair - lettede fra Helsinki Vantaa, da der stadig befandt sig snerydningskøretøjer inden for startbanens sikkerhedsområde.

Finnair officielt flyselskab i EU-Kina Turiståret

Finnair er blevet udvalgt som det officielle flyselskab, der skal stå for flytransporten i forbindelse med afviklingen af EU-Kina Turiståret 2018.

Finnair med passagerrekord og flere Asien-afgange

Finnair kom i nærheden af 12 millioner passagerer i 2017, og i 2018 kommer der ekstra afgange på fire Asien-ruter.

Nordiske luftfartsaktier blev mere værd i 2017

Aktionærerne hos Finnair og SAS kunne hjemtage store gevinster i 2017, mens der blev tabt milliarder hos de investorer, der havde satset på Norwegian og Icelandair.

Qatar haler ind på Emirates i CPH

Med indsættelse af Airbus A350 på alle sine CPH-flyvninger ånder Qatar Airways rivalen Emirates i nakken med hensyn til udbudt kapacitet og bliver størst på business class-udbud.

Qatar Airways med Airbus A350 til Skandinavien

Fra den 1. juni vil Qatar Airways benytte Airbus A350-900 på ruten fra Doha til Stockholm. og et par måneder senere følger CPH-ruten efter.