Nye Finnair-stewardesser skal ikke kunne tale finsk

At kunne tale modersmålet fra flyselskabets hjemland er ikke længere et krav til nye stewardesser og stewarder i Finnair.

Rejsende med Finnair må indstille sig på, at kabinepersonalet i fremtiden ikke nødvendigvis taler det finske modersmål. For at kunne rekruttere så bredt som muligt på det europæiske arbejdsmarked for kabinepersonale, så stiller Finnair nemlig ikke længere krav om at nyt kabinepersonale skal kunne tale finsk.

Det fremgår af en aktuel jobannonce fra Finnair. Her fremgår det, at det kun er et krav, at ansøgerne kan tale engelsk. Finnair vil sætte stor pris på, at ansøgerne også kan tale finsk. Men det er ikke et krav.

Fremhæve sine fordele
Dermed gør Finnair op med en af hjørnestenene for mange nationale ”flag carrier”-selskaber som Finnair, SAS, Lufthansa, KLM og så videre. Her har kabinepersonalets evne til at tale hjemlandets tungemål ellers altid været et af de parametre selskaberne har slået på, når de skulle fremhæve sine fordele i forhold til konkurrenterne.

I SAS’ tilfælde stiller man ikke krav om, at kabinepersonalet skal kunne tale både dansk, norsk og svensk. Men mindst ét af de tre skandinaviske sprog skal kabinepersonalet kunne tale flydende. Sådan har det været siden selskabets dannelse for 70 år siden.

Og på trods af at mange af SAS’ flyvninger opereres af ikke-skandinaviske flyselskaber som irske CityJet, britiske Flybe og snart også lettiske Regional Jet OÜ, så er flydende skandinavisk tale stadig et krav.

Forbinder Europa og Asien
Hos Finnair handler det om, at selskabet ikke længere blot ser sig selv som et selskab, der flyver til og fra Finland. Det er også et selskab, der forbinder Centraleuropa med Asien.

”Langt størstedelen af vores besætning taler flydende finsk, men vi ønsker nu også at åbne dørene til fremragende kundeservicemedarbejdere, som måske ikke er flydende på finsk. Da vi fokuserer på Asien-Europa trafik, er en stor del af vores kunder faktisk ikke finsktalende,” pointerer pressechef Päivyt Tallqvist fra Finnair overfor CHECK-IN.dk.

 

 

Relaterede artikler:

Finnair er bedst i Kina

Finnair klar til masseansættelser

​Outsourcing presser Finnairs kabinepersonale

​Finnair outsourcer 180 stewardesse-jobs

x

Læs Også

Widerøe klar med første jetruter

Det norske flyselskab Widerøe skal fra maj 2018 for første gang nogensinde operere med jetfly, og de første ruter går til Finland.

Rusland-aftale sikrer ny Kina-rute

Finnair åbner selskabets sjette rute til det kinesiske fastland, efter at Rusland har givet adgang til flere overflyvninger.

Asien-trafikken vokser 20 procent hos Finnair

Finnair kom godt igennem juli, og alene på Asien-ruterne var der en en fremgang på 20 procent, hvilket sikrede flere end 200.000 passagerer på disse ruter.

Overhaler SAS og Norwegian på indtjening

Finnair har præsenteret et halvårsresultat før skat på 548 mio. kroner, og har således klaret sig bedre end SAS og Norwegian, der begge kom ud med store underskud.

Ny Finnair A350 med flere sæder

Finnair har fået leveret det første Airbus A350-fly med 336 sæder, hvilket er 13 procent flere end i de første ni fly af denne type.

Helsinki indvier ny finger

Ny finger med små vigtige detaljer skal styrke Helsinkis position som knudepunkt for flytrafikken mellem Europa og Asien.