Påskeeffekt skaber usikkerhed om SAS-tal

Det er ikke let at være aktieanalytiker, når det er SAS-aktien, der skal kommenteres og følges. Det kan Sydbanks chefanalytiker Jacob Pedersen skrive under på.

I sit aktienyhedsbrev spåede den førende danske SAS-analytiker i fredags, at SAS ville komme ud af marts måned en kapacitetsvækst på fire procent og en trafikvækst på tre procent. Skønnet på trafikvæksten holdt hele vejen hjem, men kapacitetsvæksten var dobbelt så stor, hvilket fik belægningsprocenten til at havne på 69,5 procent og ikke på 72,2 procent som forudsagt af Jacob Pedersen.

Udviklingen i den såkaldte “yield“ blev af Sydbank estimeret til at være fire procent lavere i februar måned (SAS rapporterer yield med en måneds forsinkelse, red.) end i samme måned året før. Yieldfaldet blev i stedet offentliggjort til at være på 9,1 procent, da SAS i går kunne fremlægge trafiktallene fra marts måned.

Det er især påskeeffekten, der spiller ind, men også det faktum, at SAS har flyttet kapacitet fra Danmark til de svenske og norske markeder. Derfor har det været svært at ramme præcist på kapacitetsvæksten. Påsken faldt i marts måned sidste år, men ligger i april måned i år. Derfor vil der være fremgang i forretningstrafikken i marts, hvorfor de svenske og norske markeder med en høj indenrigsandel lå pænt til i sidste måned.

“Udviklingen har været stærkere i Sverige og Norge i marts, hvilket blandt andet beror på, at påskeeffekten har været kraftigere i de to lande,“ forklarer pressechef Trine Kromann-Mikkelsen om trafiktallene fra marts måned.

Heraf fremgik det, at den samlede passagervækst i Norge og Sverige samlet var på mere end 13 procent, mens passagervæksten for hele SAS blot var på 7,1 procent. Det er således påskeeffekten, der driller, hvorfor man kunne forledes til at tro, at udviklingen på det danske marked har en alarmerende svag karakter.

“Det er glædeligt, at vi vokser på de vigtige norske og svenske markeder. I et marked præget af en kraftig konkurrence, må vi fortsætte med at give vores kunder anledning til at vælge SAS. Et betydeligt forbedret EuroBonus-program er sådan en anledning. Vores styrkelse af trafikken til USA med blandt andet flere afgange på Stockholm-Chicago og Stockholm-New York, samt introduktionen af Stavanger-Houston senere i år, er yderligere et eksempel,“ siger Rickard Gustafson, der er koncernchef i SAS.

Amputeret indtjeningskraft
Opgradering af frekvenserne på USA-ruterne samt etablering af olieruten fra Stavanger til Houston kan dog ikke opveje indtrykket af et SAS, der under et stigende konkurrencepres.

Det er bekymrende, at det voldsomme yieldpres fortsætter, og trods et heftigt forsvar af yielden, er det ikke lykkedes for SAS at sætte en prop i hullet for de faldende billetpriser.

“Overordnet set er konkurrencen og den udbudte kapacitet i Norden blev forstærket. Selvom SAS har fokuseret på at forsvare selskabets yield, har den negative udvikling som forventet fortsat ind i andet kvartal af regnskabsåret 2013/14,“ hedder det i en meddelelse fra SAS.

Herudover peger SAS på, at svækkelsen af den norske krone har forstærket den negative effekt omkring yieldpresset.

SAS forklarer, at efterspørgslen er stærkest på de interkontinentale ruter, er relativt stabil på ruterne indenfor Skandinavien, mens Europa-ruterne møder en noget svagere efterspørgsel.

“SAS kan i øjeblikket ikke sænke omkostningerne i samme tempo, som indtægterne falder, og derfor er der udsigt til, at årets positive effekter fra 4XNG på 1,2 mia svenske kroner slet ikke kan levere det indjteningsmæssige niveauskifte, der var tilsigtet. Fortsætter tendensen vil SAS stå med en amputeret indtjeningskraft ved udgangen af 2013/14, og med udsigt til kun 300-400 mio. svenske kroner i positiv effekt fra 4XNG i 2014/15 når selskabet ikke i nærheden af de finansielle mål og en indtjeningssituation, der for alvor gør selskabet til herre over en fremtid,“ skriver Jacob Pedersen fra Sydbank i aktiekommentar.