Ryanair Boeing 737-800. (Foto: Ryanair/PR)

Ryanair vil udvide med baser i Frankrig

Ryanair lancerer 10 nye franske ruter i sit vinterprogram 2018 og ønsker at udvide med flere baser rundt om i landet.

Det irske lavprisselskab Ryanair udvider driften i Frankrig med 10 nye ruter fra fire forskellige lufthavne og bekræfter, at man er indstillet på forhandlinger med de lokale fagforeninger i forventningen om, at det vil give mulighed for etablering af baser i Frankrig. Det svarer til det tilsagn som Ryanairs ledelse har udtrykt i forhold til de danske fagforeninger, skriver Travel Weekly..

Midt i en omfattende strejketrussel omkring juletid, valgte Ryanair at anerkende fagforeninger for første gang, men insisterede samtidig på, at fagforeningerne skulle oprette særlige Ryanair komiteer.

Ryanairs nye vinterruter er fire fra Paris Beauvais til Bratislava, Malta, Prag og Thessaloniki. Tre fra Marseille til Bukarest, Budapest og Faro. To fra Nantes til London Stansted og Sevilla samt én fra Bordeaux til Valencia.

Det irske flyselskab beretter, at man har holdt møder i Paris med en række franske lufthavne for at diskutere mulighederne for etablering af Ryanair baser flere steder i landet.

Opfordrer til salg af lufthavne
Ryanair opfordrer samtidig den franske regering, der overvejer salg af Aeroport de Paris monopolet, til at sælge Paris Charles De Gaulle og Paris Orly til uafhængige interesserede med det formål at skabe en ’meget nødvendig konkurrencesituation’.

Kommerciel direktør David O’Brien: “Vi er glade for at annoncere de 10 nye ruter til vinteren 2018, som kommer til salg næste måned. Vi har holdt møder med en række lufthavne rundt om i Frankrig, og vores udmelding om øget trafik i vinterprogrammet er starten på på et større vækst initiativ, som også kan omfatte etablering af flere baser. Vi ser frem til nye Ryanair lavpris aktiviteter i Frankrig”.

I starten af februar skal det irske lavprisflyselskab mødes med Flyvebranchens Personaleunion (FPU), bekræfter FPU’s næstformand, Anders Mark Jensen, overfor CHECK-IN.dk.

 

Relaterede artikler:

Ryanair skal snart mødes med dansk fagforening

Ryanair ansætter ekspertforhandlere

Italienske fagforeninger vil strejke mod Ryanair

x

Læs Også

Ryanair åbner 14 ruter til Jordan

Europas største lavprisselskab er klar med sine første flyvninger til Jordan. Det bliver til 14 ruter i alt til Amman og Aqaba, som selskabets entre i Mellemøsten.

Ryanair indfører Brexit-klausul på solgte billetter

Usikkerhed omkring britisk luftfarts fremtid får Ryanair til at indsætte en særlig klausul i betingelserne for sine 2019-billetter.

FPU: Stadig langt til overenskomstforhandlinger med Ryanair

Aftalen mellem Ryanair og selskabets britiske piloter er ikke en egentlig overenskomst. Sådan en kan være svær at få i hus, pointerer dansk fagforening.

Ryanair indgår aftale med fagforening

Efter mange års indædt modstand mod fagforeninger har Ryanair i dag indgået en aftale med en fagforening for selskabets britiske piloter.

Ryanair afviser indenrigsrute i Norge

Ryanair har lagt et "city pair" op fra Stavanger til Oslo og Vilnius i selskabets bookingapp. Men det er ingen rute på vej, hævder selskabet.

Ryanair indklager Polen for EU

Polen ønsker ikke at udvikle Warszawa-lufthavnen Modlin, og det får nu det irske lavprisflyselskab Ryanair til at indgive en klage til EU.